Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Visse lægemidler, fx acetylsalicylsyre (blodpladehæmmende middel), jern, visse midler mod kramper, p-piller og tetracycliner har indflydelse på virkningen af Ascorbinsyre "Pascoe".
- Høje doser af Ascorbinsyre "Pascoe" kan nedsætte virkningen af visse blodfortyndende midler. INR bør derfor kontrolleres hyppigere, hvis du får høje doser Ascorbinsyre "Pascoe" sammen med warfarin (blodfortyndende middel).
- Samtidig brug af høje doser Ascorbinsyre "Pascoe" og deferoxamin (middel mod jernforgiftning) kan forværre jernforgiftningen. Anvendes med forsigtighed afhængig af hjertefunktionen.
- Erfaring savnes vedrørende samtidig kemoterapi eller strålebehandling. Derfor bør Ascorbinsyre "Pascoe" tages med mindst 24 timers forskydning.
- Ascorbinsyre "Pascoe" forstærker virkningen af dobutamin (hjertestimulerende middel), og virkningen af dobutamin bør derfor kontrolleres løbende under behandlingen.
- Hvis du er organtransplanteret og i behandling med ciclosporin, kan virkningen af ciclosporin falde under behandling med Ascorbinsyre "Pascoe", og derfor bør virkningen af ciclosporin kontrolleres løbende under behandlingen.