Gå til indhold

Axhidrox

Dr. Wolff
Virksomme stoffer

Glycopyrroniumbromid

Indhold

Bruges mod

Axhidrox er et middel mod svedproblemer. Bruges til lokalbehandling af stærkt forøget sved i armhulerne.

Dosering

Findes som creme til at smøre på huden.

  • Den anbefalede dosis er 2 pumpetryk pr. armhule.
  • De første 4 uger påføres cremen jævnt i hver armhule en gang i døgnet og helst om aftenen.
  • Fra og med den 5. uge kan du nøjes med at påføre cremen 2 gange om ugen, afhængigt af nedsættelsen af armsved.
  • Det er nødvendigt at fortsætte behandlingen for at opretholde effekten.

Bemærk:

  • Bruges udelukkende i området på underarmen.
  • Brug låget på flerdosisbeholderen når du smører cremen på, så du undgår at få creme på fingrene. Cremen må ikke bruges på andre kropsdele.
  • Hvis cremen kommer i øjnene, kan det påvirke dit syn. Sker dette, skal øjnene straks skylles med rigelige mængder vand.
  • For at udelukke bivirkninger må det behandlede hudområde ikke komme i kontakt med andre personers hud (fx under samleje).
  • Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år og ældre over 65 år.

Sådan virker medicinen

Virker ved at hæmme svedkirtlernes produktion af sved.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Mundtørhed

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Rødme

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Tørre øjne
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Reaktioner på påføringsstedet
  • Hovedpine
  • Tørhed i næsen
  • Hudirritation
  • Tør hud

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Sløret syn *
  • Synstab *
  • Leverpåvirkning
  • Forhøjet galdefarvestof
  • Nedsat blodprocent
  • Påvirkning af ekg
  • Svimmelhed
  • Angst
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnighed
  • Vandladningsbesvær
  • Betændelse i huden
  • Psoriasis

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Deforme pupiller
  • Forstørrede pupiller
  • Røde øjne
  • Øjenirritation
  • Øjenkløe
  • Oppustethed
  • Synkebesvær
  • Tørre læber
  • Ændret afføring
  • Træthed
  • Tørre slimhinder
  • Nældefeber
  • Rastløshed
  • Søvnforstyrrelser
  • Søvnløshed
  • Smerter i brysterne
  • Forkølelsessymptomer
  • Acne
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Ændret kropslugt
  • Øget svedtendens

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Overfølsomhed

* Lægemidlet indeholder glycopyrron, der muligvis i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) kan medføre akut grøn stær. Denne bivirkning er dog ikke set ved brug af creme i armhulerne.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Axhidrox 2,2 mg/dosis / 50 g

Glycopyrroniumbromid

Lægemiddelform

Creme 2,2 mg/dosis

Pris

449,15 kr. (8,98 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Mandag den 20. januar 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.