Gå til indhold

Budesonide "Teva Pharma"

TEVA
Virksomme stoffer

Budesonid

Indhold

Bruges mod

Budesonide "Teva Pharma" er et middel mod astma og KOL. Binyrebarkhormon til inhalation.

Budesonide "Teva Pharma" anvendes forebyggende mod astmaanfald.

Dosering

Findes som inhalationsvæske.
Døgndosis fordeles på 2 daglige doser (døgndoser på 0,25-1 mg kan gives 1 gang i døgnet til børn under 8 år).

Inhalationsvæske inhaleres ved hjælp af nebulisator (forstøver).


Voksne

Dosis er individuel.

  • Astma. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1-2 mg i døgnet.
    Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 0,5-4 mg i døgnet.
  • Akut forværring af KOL. Sædvanligvis 4-8 mg i døgnet fordelt på 2-4 doser.
    Behandlingen fortsættes til forbedring, dog højst 10 dage i træk.

Børn

Dosis er individuel.

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,25-0,5 mg i døgnet.
  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 0,25-2 mg i døgnet.

Sådan virker medicinen

  • Virker lokalt i luftvejene.
  • Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, der ses ved astma. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
  • Virkningen indtræder først efter flere timer, og den kraftigste virkning ses efter 4-7 dage.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svamp i munden
  • Hæshed
  • Lungebetændelse (ved KOL)*

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hoste
  • Irritation i halsen

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Grå stær
  • Sløret syn
  • Muskelkramper
  • Rysten
  • Angst
  • Depression

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Bivirkninger pga. binyrebarkhormon-påvirkning andre steder i kroppen
  • Allergiske reaktioner (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald
  • åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok))
  • Adfærdsforstyrrelse (især hos børn)
  • Hyperaktivitet
  • Nervøsitet
  • Talebesvær
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene
  • Småblødninger i hud og slimhinder

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Rastløshed
  • Søvnforstyrrelser

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Grøn stær

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Aggressivitet

Praktiske erfaringer

  • Budesonid kan, som andre binyrebarkhormoner til inhalation, give svamp i munden. Det er derfor vigtigt at skylle mund og svælg grundigt efter inhalationen.
  • Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan budesonid medføre risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner, også inhalationsbehandling.
  • Ved KOL er der set en øget risiko for lungebetændelse, når man starter behandling med binyrebarkhormoner til inhalation. Særligt ved alvorlig KOL, rygning, lav kropsvægt og høj alder.
  • Meget sjældent kan der forekomme en såkaldt paradoks reaktion med muskelsammentrækninger i luftrørene - i disse tilfælde skal behandlingen stoppes.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Budesonide "Teva Pharma" 0,25 mg/ml / 20 x 2 ml

Budesonid

Lægemiddelform

Inhalationsvæske til nebulisator, suspension 0,25 mg/ml

Pris

388,30 kr. (9,71 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Budesonide "Teva Pharma" 0,5 mg/ml / 20 x 2 ml

Budesonid

Lægemiddelform

Inhalationsvæske til nebulisator, suspension 0,5 mg/ml

Pris

213,45 kr. (5,34 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Tirsdag den 7. april 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 8. juni 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.