Buprenorphine "Bluefish"

Findes som resoribletter, der lægges under tungen.

Behandlingsstart

Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af metadon).

• 1. dag: sædvanligvis 4 mg stigende med 2 mg hver 1.-2. time til ophør af abstinenser. Døgndosis vil oftest være 8-16 mg, men i nogle tilfælde op til 24 mg.
• 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg efter behov
• 3. og 4. dag: Man opnår sædvanligvis at være uden abstinenser og stoftrang ved 8-24 mg pr. dag (i særlige tilfælde kan doser op til 32 mg pr. dag dog være nødvendige).

Er man i behandling med metadon, anbefales det at reducere metadondosis til under 40 mg dgl., før man skifter til buprenorphin. Behandling med buprenorphin startes først, når man har abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis).

Vedligeholdelsesbehandling

Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser.
Nedtrapning bør foretages gradvist.

Bemærk:

• Man bør kende graden af opioidafhængighed og tidspunktet for sidste indtag af opioider, før behandlingen startes.
• Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år og ældre over 65 år.
• Resoribletterne må ikke synkes eller tygges.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Midlet bør ikke anvendes i de sidste 2 uger før forventet fødsel på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin

Læs mere om ammende og medicin.

Ved meget dårligt fungerende lunger eller ved akut alkoholforgiftning bør midlet ikke anvendes.

• Midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning forstærkes af alkohol, som bør undgås under behandlingen.
• Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
  • Lavt blodtryk
  • Nedsat stofstifte
  • Dårligt fungerende binyrebark
  • Lidelser i galdegangen
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Forstørret prostata
  • Forsnævring af urinvejene
  • Tilstande med øget tryk i kraniet
  • Tidligere tilfælde af kramper.
• Forsigtighed ved behandling af unge mellem 15-18 år (pga. sparsom erfaring) og til ældre og svækkede.
• Før man starter behandlingen, anbefales det, at leverens funktion kontrolleres. Hvis du har dårligt fungerende lever, er smittet med hepatitis B eller C eller hvis du samtidig får midler, der kan påvirke leveren, skal du være opmærksom på tegn på overdosering (fx øget sløvhed og hæmmet vejrtrækning). Regelmæssig kontrol af leverens funktion under behandlingen anbefales også i disse tilfælde.
• Bør undgås ved svær overfølsomhed for stærke smertestillende midler, som fx morfin.
• Bør undgås, hvis man lider af en bestemt type forstyrrelse af hjerterytmen (QT-forlængelse).
• Ved udtalt mundtørhed kan det være vanskeligt at anvende resoribletter.

Søvnforstyrret vejrtrækning

Midlet kan øge risikoen for forstyrret vejrtrækning, når man sover. Hvis man får symptomer på vejrtrækningsbesvær, når man sover, bør det overvejes om dosis skal nedsættes.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).

Nedsat leverfunktion

• Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
• Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Læs mere om trafik og medicin.

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

• En række midler (bl.a. visse midler mod svamp, visse antibiotika og visse midler mod HIV) kan øge virkningen af Buprenorphine "Bluefish", mens andre midler kan svække virkningen (fx visse midler mod epilepsi).
• Forsigtighed ved samtidig behandling med morfin eller morfinlignende smertestillende midler pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt, at opnå smertedækning.
• Naltrexon (middel mod stofmisbrug) kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer.
• Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (beroligende midler og sovemidler) samt visse midler mod depression, visse midler mod epilepsi og visse midler mod psykoser forstærker midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og påvirkning af vejrtrækningen).
  Der er set dødsfald ved samtidig brug af benzodiazepiner pga. undertrykkelse af vejrtrækningen. Man bør undgå samtidig behandling med benzodiazepiner, hvis der er risiko for, at de misbruges.
• Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (fentanyl og tramadol), visse midler mod ADHD (amfetamin) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand), der kræver hurtig lægehjælp.