Gå til indhold

Busulfan "Fresenius Kabi"

Fresenius Kabi
Virksomme stoffer

Busulfan

Indhold

Bruges mod

Busulfan "Fresenius Kabi" er et celledræbende middel (alkylerende middel).

Busulfan "Fresenius Kabi" anvendes sammen med cyclophosphamid som forbehandling til patienter, der skal have en knoglemarvstransplantation.
Formålet med forbehandlingen er at dræbe de syge knoglemarvsstamceller, hvorefter patienten får tilført rask knoglemarv fra en fremmed donor.
Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indsprøjtes i en blodåre.

  • Voksne. 0,8 mg pr. kg legemsvægt hver 6. time i 4 dage.

Sådan virker medicinen

  • Virker bl.a. ved at inaktivere DNA (cellens genetiske kode). Dette medfører, at celledelingen hæmmes, samt at den genetiske funktion og hermed styringen af cellens omsætning ødelægges.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-4 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Blodmangel med for lavt antal blodceller
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Mavesmerter
  • Mundslimhindebetændelse
  • Væskeansamling i bughulen
  • Betændelse i slimhinder
  • Leverpåvirkning
  • Overfølsomhed
  • Forhøjet galdefarvestof
  • Forhøjet blodsukker
  • Lavt calcium i blodet
  • Lavt forsfat i blodet
  • Lavt kalium i blodet
  • Lavt magnesium i blodet
  • Ledsmerter
  • Rygsmerter
  • Svimmelhed
  • Angst
  • Depression
  • Nedsat urinproduktion
  • Åndenød
  • Hårtab
  • Blodprop
  • Forhøjet blodtryk
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
  • Lavt blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Hikke
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Ubehag ved endetarmsåbningen
  • Feber
  • Kraftesløshed
  • Kulderystelser
  • Gulsot
  • Reaktioner og ubehag på indstiksstedet
  • Forhøjet kreatinin i blodet
  • Vægtøgning
  • Nedsat appetit
  • Muskelsmerter
  • Hovedpine
  • Søvnløshed
  • Smertefuld vandladning
  • Smerter i brysterne
  • halsbetændelse
  • Hoste
  • Høfeber
  • Næseblod
  • Hudkløe
  • Udslæt
  • Afslapning af karrenes muskler

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i hjertets hinde/pose
  • Forstørret hjerte
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Væskeansamling omkring hjertet
  • Opkastning af blod
  • Tarmslyng
  • Tilstopning af leverens små blodårer
  • Nedsat effekt af hjertets pumpefunktion
  • Lavt natrium i blodet
  • Forvirring
  • Blod i urinen
  • Påvirkning af nyrerne
  • Astma
  • Nedsat vejrtrækning
  • Væskesamling i lungehinderne
  • Rødme
  • Blødning i lungerne

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • betændelse i spiserør
  • Forhøjet urinstof i blodet
  • Afskalning af huden
  • Ændret farve i huden

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ekstra hjerteslag
  • Langsom hjerterytme
  • Forandringer på hornhinden
  • Grå stær
  • Blødning i mave-tarmkanalen
  • For lidt ilt i blodet
  • Kramper
  • Påvirkning af hjernen
  • Delirium - en tilstand med konfusion og påvirkning af syns- og høreindtryk
  • Hallucinationer
  • Nervøsitet
  • Generelle hævelser
  • Hjerneblødning
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Uro

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Nedsat funktion af kønskirtlerne
  • Uklart syn
  • Misdannet tand (Ufuldstændig udvikling af tænder)
  • Lungesygdom
  • Blodpropper og blødning i de små kar
  • Forhøjet tryk i lungekredsløbet

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Busulfan "Fresenius Kabi" 6 mg/ml / 8 x 10 ml

Busulfan

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 6 mg/ml

Pris

34.063,50 kr. (425,79 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Fredag den 27. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 28. september 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.