Buvidal

Findes som injektionsvæske, der sprøjtes ind under huden.

• Dosis kan gives ugentligt eller månedligt.

Behandlingsstart

• Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af metadon).
• Er man i behandling med metadon, anbefales det at reducere metadondosis til højst 30 mg dgl., før man skifter til injektionsbehandling med buprenorphin.
• Før man starter behandling med indsprøjtning, skal det sikres, at man kan tåle buprenorphin.

Skift fra resoribletter

Ved behandling med resoribletter kan der skiftes til behandling med injektion, når man er i fast vedligeholdelsesbehandling.

Vedligeholdelsesbehandling

• Der gives sædvanligvis 8-32 mg ugentligt eller 64-160 mg månedligt.
• Ved behov kan man give højst en ekstra dosis på 8 mg mellem de normale ugentlige eller månedlige doseringer.
• Ved glemt dosis gives næste dosis snarest muligt.

Bemærk:

• Man bør kende graden af opioidafhængighed og tidspunktet for sidste indtag af opioider, før behandlingen startes.
• Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 16 år og ældre over 65 år.

Der er begrænset erfaring med anvendelse til gravide. Midlet bør ikke anvendes i de sidste 2 uger før forventet fødsel på grund af risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet. Anvendes kun i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin

Læs mere om ammende og medicin.

Ved meget dårligt fungerende lunger eller ved akut alkoholforgiftning bør midlet ikke anvendes.

• Midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning forstærkes af alkohol, som bør undgås under behandlingen.
• Midlet skal anvendes med forsigtighed ved:
  • Lavt blodtryk
  • Nedsat stofstifte
  • Dårligt fungerende binyrebark
  • Lidelser i galdegangen
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Forstørret prostata
  • Forsnævring af urinvejene
  • Tilstande med øget tryk i kraniet
  • Tidligere tilfælde af kramper.
• Forsigtighed anbefales ved behandling af unge mellem 15-18 år (pga. sparsom erfaring) og til ældre og svækkede.
• Før man starter behandlingen, anbefales det, at leverens funktion kontrolleres. Hvis du har dårligt fungerende lever, er smittet med hepatitis B eller C eller hvis du samtidig får midler, der kan påvirke leveren, skal du være opmærksom på tegn på overdosering (fx øget sløvhed og hæmmet vejrtrækning). Regelmæssig kontrol af leverens funktion under behandlingen anbefales også i disse tilfælde.
• Bør undgås ved svær overfølsomhed for stærke smertestillende midler, som fx morfin.
• Bør undgås, hvis man lider af en bestemt type forstyrrelse af hjerterytmen (QT-forlængelse).
• Depotinjektionsvæske, opløsning indeholder soja. Forsigtighed ved allergi over for soja eller jordnødder (peanuts).

Søvnforstyrret vejrtrækning

Midlet kan øge risikoen for forstyrret vejrtrækning, når man sover. Hvis man får symptomer på vejrtrækningsbesvær, når man sover, bør det overvejes om dosis skal nedsættes.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).

Nedsat leverfunktion

• Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
• Må ikke anvendes ved meget dårligt fungerende lever.

Læs mere om trafik og medicin.

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

• En række midler (bl.a. visse midler mod svamp, visse antibiotika og visse midler mod HIV) kan øge virkningen af Buvidal, mens andre midler kan svække virkningen (fx visse midler mod epilepsi).
• Forsigtighed ved samtidig behandling med morfin eller morfinlignende smertestillende midler pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt, at opnå smertedækning.
• Naltrexon (middel mod stofmisbrug) kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer.
• Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (beroligende midler og sovemidler) samt visse midler mod depression, visse midler mod epilepsi og visse midler mod psykoser forstærker midlets hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og påvirkning af vejrtrækningen).
  Der er set dødsfald ved samtidig brug af benzodiazepiner pga. undertrykkelse af vejrtrækningen. Man bør undgå samtidig behandling med benzodiazepiner, hvis der er risiko for, at de misbruges.
• Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (fentanyl og tramadol), visse midler mod ADHD (amfetamin) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand), der kræver hurtig lægehjælp.