Gå til indhold

Byfavo

PAION Pharma
Virksomme stoffer

Remimazolam

Indhold

Bruges mod

Byfavo er et beroligende middel til brug inden medicinske undersøgelser eller indgreb. Benzodiazepin.

  • Byfavo anvendes til at fremkalde afslapning eller søvnighed (sedation) før udførelse af en medicinsk undersøgelse eller indgreb.
  • Byfavo kan anvendes alene eller i kombination med et opioid (smertestillende middel).

Må kun anvendes på sygehus eller hos speciallæger.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.

  • Dosis er individuel og afhænger bl.a. af alder, vægt og helbredstilstand.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
  • Virkningen indtræder i løbet af 1-2 minutter efter indsprøjtning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 7-11 minutter.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Nedsat vejrtrækning *
  • Lavt blodtryk *

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Langsom puls *
  • Svimmelhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Opkastning
  • Hovedpine

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Søvnighed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hikke
  • Kuldefornemmelse
  • Kulderystelser

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Byfavo 20 mg / 10 stk.

Remimazolam

Lægemiddelform

Pulver til injektionsvæske, opløsning 20 mg

Pris

2.044,60 kr. (204,46 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse og speciallæger

Byfavo 50 mg / 10 stk.

Remimazolam

Lægemiddelform

Pulver til koncentrat til injektions-/infusionsvæske, opløsning 50 mg

Pris

4.355,80 kr. (435,58 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse og speciallæger

Revisionsdato

Onsdag den 3. december 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.