Citalopram "Orion" virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 2-6 ugers behandling.
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Langsom puls. Allergiske reaktioner. Kramper. Bivirkninger fra bevægeapparatet. Aggressivitet, Hallucinationer, Manier, Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop. Manglende vandladning. Hårtab, Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder. Besvimelsesanfald, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blødning. Speciel nyresygdom - Schwartz-Bartters syndrom. Leverbetændelse. For lidt natrium i blodet. Motorisk uro, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Ikke kendt.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Hjerterytmeforstyrrelser. Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet. Blødning i mave-tarmkanalen. Leverpåvirkning. Serotoninsyndrom. Påvirkning af ekg. For lidt kalium i blodet. Bevægeforstyrrelser. Blødning efter fødsel. Panikanfald, Selvmordsadfærd, Selvmordstanker. Blødning fra livmoderen, Langvarig smertefuld erektion.
* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
Serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand) og malignt neuroleptikasyndrom (bl.a. muskelstivhed, ufrivillige bevægelser i arme og ben, rystelser, forvirring, tale- og synkebesvær, høj feber, ustabilt blodtryk) er forekommet ved anvendelse af SSRI-midler. Begge tilstande kan være alvorlige og kræver hurtig lægehjælp. Risikoen forøges ved samtidig brug af en række andre midler, herunder andre midler mod depression, visse midler mod migræne og midler mod psykoser.
Der er set tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuelle forstyrrelser (fx impotens, nedsat sexlyst) er blevet ved, efter behandlingen med SSRI- eller SNRI-midler er stoppet.
Nedsat natriumindhold i blodet ses særligt hos ældre.
Man har kendskab til flere tusinde gravide, som i 1. trimester har været behandlet, uden der er opstået fosterskade. Der kan dog være en lille risiko for, at barnet kan have forhøjet blodtryk i lungekredsløbet med åndenød, hurtig vejrtrækning og blålig hud og læber. Hvis man bliver behandlet sidst i graviditeten, kan barnet være påvirket efter fødslen. I langt de fleste tilfælde ses lette symptomer (gråd, rystelser og besvær med at die og sove), der forsvinder af sig selv. I enkelte sjældne tilfælde kan symptomerne være mere alvorlige med kramper og vejrtrækningsbesvær.
Hvis man lider af en bestemt type forstyrrelser af hjerterytmen (forlænget QT-interval eller langt QT-syndrom).
Ved samtidig anvendelse af lægemidler som giver uregelmæssig hjerterytme (forlænget QT-interval).
Ved samtidig anvendelse af såkaldte MAO-hæmmere (bl.a. midler mod depression eller Parkinsons sygdom).
Mulig øget risiko for selvmordstanker eller selvmordsadfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. I de første uger af behandlingen og ved ændringer af dosis skal man være opmærksom på tegn på evt. selvmordstanker eller selvmordsadfærd hos alle - særligt ved symptomer på angst eller hvis der tidligere har været tilfælde af selvmordsadfærd.
Hos børn og unge under 18 år ses en øget risiko for både selvmordsadfærd og aggressivitet. Midlet bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år bl.a. pga. manglende erfaring.
Ved angst kan angsten midlertidigt blive værre i starten af behandlingen.
Hvis man lider af skizofreni, kan de psykotiske symptomer forværres.
Citalopram "Orion" skal anvendes med forsigtighed ved:
Ved tegn på allergisk reaktion, mani eller kramper skal behandlingen stoppes.
Midlet skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år. Hvis man får symptomer på forstyrrelser af hjerterytmen (fx hjertebanken, svimmelhed, besvimelsesanfald), skal man kontakte lægen.
Antidepressive midler af SSRI-typen kan muligvis mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er dog også set ved ubehandlet depression.
Kan forstærke alkohols påvirkning af bevidsthed og motorik, hvilket fx kan have betydning ved motorkørsel og betjening af maskiner.
Risiko for ændringer i blodsukkeret, hvis man lider af diabetes.
Nedsat nyrefunktion Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min).
Nedsat leverfunktion
Man bør højst tage 20 mg i døgnet ved dårligt fungerende lever.
Trafikadvarsler
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
MAO-hæmmere
Citalopram "Orion" må ikke tages, hvis man er i behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller hvis man inden for de sidste 14 dage har været i behandling med isocarboxazid (en MAO-hæmmer). Behandling med isocarboxazid må først begynde 14 dage efter endt behandling med Citalopram "Orion".
Risiko for øget tendens til kramper
Forsigtighed ved kombination med midler, der kan øge risikoen for kramper (fx visse andre midler mod depression (TCA), visse midler mod psykoser og visse midler mod smerter (tramadol)).
Midler, der kan øge virkningen af Citalopram "Orion"
Visse midler mod mavesår (lansoprazol og omeprazol) eller svamp (fluconazol) kan i nogle tilfælde øge virkningen af Citalopram "Orion".
Midler hvis virkning kan øges af Citalopram "Orion"
Citalopram "Orion" kan øge virkningen af en række andre midler - bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser og visse andre midler mod depression (tricykliske antidepressive midler).
Øget risiko for blødning
SSRI-midler som Citalopram "Orion" kan give øget risiko for blødning.
Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af andre midler, der kan øge risikoen for blødning, som fx NSAID.
Man skal være opmærksom på risikoen for øget tendens til blødning, når man er i behandling med blodfortyndende midler.
Risiko for forstyrrelser af hjerterytmen
Citalopram "Orion" må ikke bruges samtidig med midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.
Øget risiko for andre bivirkninger
Samtidig brug af visse andre midler mod depression (fx andre SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (buprenorphin, fentanyl, tramadol), visse midler mod ADHD (amfetamin) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (se bivirkninger).
Samtidig behandling med lithium (middel mod manier) og naturlægemidler, der indeholder perikon kan øge risikoen for visse bivirkninger (fx kvalme, uro og søvnforstyrrelser).
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Citalopram "Orion" 10 mg / 28 stk. (blister) / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 89,80 / Alment medicintilskud
Citalopram "Orion" 20 mg / 28 stk. (blister) / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 34,10 / Alment medicintilskud
Citalopram "Orion" 20 mg / 1000 stk. / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 136,55 / Alment medicintilskud
Citalopram "Orion" 10 mg / 100 stk. / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 54,05 / Alment medicintilskud
Citalopram "Orion" 20 mg / 100 stk. / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 90,00 / Alment medicintilskud
Citalopram "Orion" 40 mg / 500 stk. / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 129,90 / Alment medicintilskud
Informationen om lægemidlerne leveres af Medicin.dk. Oplysningerne og priserne er altid opdaterede.