Gå til indhold

Clarityn®

Bayer
Virksomme stoffer

Loratadin

Indhold

Bruges mod

Clarityn® er et middel mod allergi. Antihistamin.

Clarityn® anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og høfeber.

Dosering

Findes som tabletter.

  • Voksne og børn over 12 år. 10 mg 1 gang dgl.
  • Børn 2 - 12 år med legemsvægt over 30 kg. 10 mg 1 gang dgl.
  • Børn 2 - 12 år med legemsvægt under 30 kg. 5 mg 1 gang dgl.

Bemærk:

  • Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
  • Begyndende virkning ses inden for ½ - 1 time og varer ca. 24 timer.
  • Loratadin bliver i kroppen omdannet til stoffet desloratadin, som har tilsvarende, men kraftigere virkning. Halveringstiden I blodet (T½) er 3-20 timer (loratadin) og 9-92 timer (desloratadin).

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Søvnighed

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Leverpåvirkning
  • Overfølsomhed (herunder allergisk hævelse i ansigtet
  • mundhulen og strubehovedet og anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand)
  • Kramper
  • Svimmelhed
  • Hårtab

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Hurtig hjerterytme
  • Betændelse i mavens slimhinde
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Træthed
  • Hududslæt

Praktiske erfaringer

  • Selv om indholdsstoffet loratadin er et ikke-sløvende middel mod allergi (antihistamin), forekommer der døsighed, men i mindre grad end ved de sløvende midler mod allergi.
  • Hos børn i alderen 2-12 år er der set hovedpine, træthed og nervøsitet (almindelige bivirkninger). Der er en øget forekomst af kramper hos børn.
  • Der er set antikolinerge symptomer - fx mundtørhed og manglende vandladning samt forhøjet tryk i øjnene.
  • Indholdsstoffet loratatin har en svag pupiludvidende effekt og der er set akut grøn stær hos disponerede personer (høj langsynethed, fremskreden grå stær, asiatisk afstamning).

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Clarityn 10 mg / 30 stk. (blister)

Loratadin

Lægemiddelform

Tabletter 10 mg

Pris - Ikke fast pris

Generelt klausuleret medicintilskud, håndkøb

Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt

Clarityn 10 mg / 60 stk. (blister)

Loratadin

Lægemiddelform

Tabletter 10 mg

Pris - Ikke fast pris

Generelt klausuleret medicintilskud, håndkøb

Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt

Revisionsdato

Tirsdag den 2. juni 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.