Gå til indhold

Cloxacillin "Macure"

Macure Pharma
Virksomme stoffer

Cloxacillin

Indhold

Bruges mod

Cloxacillin "Macure" er et antibiotikum. Penicillinasestabilt penicillin.

Cloxacillin "Macure" anvendes til:

  • Behandling af infektioner med bakterier, som påvirkes af penicillin, fx stafylokokker, der er blevet resistente over for almindeligt penicillin. Midlet anvendes fx ved:
    • Luftvejsinfektioner
    • Øre-, næse- og halsinfektioner
    • Infektioner i nyrerne
    • Urinvejsinfektioner
    • Infektioner i knogler og led
    • Infektioner i hjerteklapper
    • Hudinfektioner.
  • Forebyggelse af infektioner ved operationer i bevægeapparatet (arme og ben), brystkassen og nervesystemet.

Dosering

Findes som pulver til injektions- og infusionsvæske, derefter opløsning indsprøjtes i en muskel eller en blodåre.

Behandling af infektioner

Voksne

  • Sædvanligvis 1 g i en blodåre 4 gange i døgnet.
  • Ved alvorlige infektioner kan gives større doser op til højst 12 g i døgnet.

Børn

  • Sædvanligvis 50 mg pr. kg legemsvægt i en muskel i døgnet fordelt på 4 doser,
  • Sædvanligvis 0,1-0,2 g pr.kg legemsvægt i en blodåre, i døgnet fordelt på 4-6 doser.
  • Højst 12 g i døgnet.

Forebyggelse af infektioner ved operationer i bevægeapparatet, brystkassen og nervesystemet

Voksne

  • 2 g før operation sammen med bedøvelse.
  • Derefter 1 g hver 2. time under operationen.
  • Gives i højst 24 timer.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde.
  • Nogle stafylokokker producerer såkaldte penicillinaser, som ødelægger almindeligt penicillin.
  • Cloxacillin er en særlig type penicillin, der ikke ødelægges af disse penicillinaser, og midlet kan derfor anvendes ved infektioner med penicillinaseproducerende stafylokokker.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 45 minutter.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Tyktarmsbetændelse
  • Leverbetændelse
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Betændelsestilstand i nyren

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Alvorlig hudreaktion
  • Leverpåvirkning
  • Påvirkning af hjernen
  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
  • Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Opkastning
  • Feber
  • Plettet udslæt med fortykkelse af huden

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Cloxacillin "Macure" 1 g / 10 stk.

Cloxacillin

Lægemiddelform

Pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning 1 g

Pris

604,55 kr. (60,45 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Mandag den 2. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.