Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- Du må ikke tage Cresemba® sammen med følgende midler, fordi de kraftigt ændrer virkningen af Cresemba®:
- Ketoconazol tabletter (svampedræbende middel)
- Naturlægemidler med perikon
- Visse antibiotika (rifabutin, rifampicin)
- Visse midler mod epilepsi (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin)
- Visse midler mod HIV (efavirenz, etravirin, ritonavir).
- Du bør undgå samtidig brug af følgende midler, der kan nedsætte virkningen af Cresemba®:
- Aprepitant (middel mod kvalme)
- Pioglitazon (middel mod diabetes 2)
- Prednison (binyrebarkhormon).
- Du bør ikke tage Cresemba® sammen med proteasehæmmere (visse HIV-midler), da der er risiko for manglende virkning af HIV-midlet og/eller lægemiddelforgiftning.
- Ved samtidig brug af en række lægemidler kan det være nødvendigt at ændre dosis af disse midler og udføre ekstra kontrol under behandlingen, fx:
- Colchicin (middel mod urinsyregigt)
- Digoxin (middel mod hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser)
- Doxorubicin (celledræbende middel)
- Fentanyl (stærkt smertestillende middel)
- Midazolam (sovemiddel)
- Visse midler mod afstødning af organer efter transplantationer (ciclosporin, sirolimus, tacrolimus).
- Forsigtighed ved samtidig brug af visse lægemidler, der påvirker ekg, fx rufinamid (middel mod epilepsi).