Gå til indhold

Divigel®

Orion Pharma
Virksomme stoffer

Estradiol

Indhold

Bruges mod

Divigel® er et østrogen-præparat.

Divigel® anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.
Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed),
Midlet indeholder det naturlige østrogen estradiol, som løbende optages gennem huden i løbet af 24 timer.

Dosering

Findes som gel.


Sædvanligvis smøres 1 dosis (0,5 g - 1,5 g) gel på huden på et område svarende til 2 håndflader én gang i døgnet.

Efter 1-2 måneders anvendelse kan dosis evt. justeres (spørg lægen).

Bemærk:

  • Må ikke anvendes i ansigtet, på brysterne eller omkring skedeåbningen.
  • Hænderne vaskes med vand og sæbe umiddelbart efter påsmøringen.
  • Hormonbehandling på huden kan udgøre en risiko for børn og kæledyr.
    • Vask påsmøringsstedet før situationer med hudkontakt til andre.
    • Det er særlig vigtigt, at børn ikke kommer i kontakt med et hudområde hvor der er påført Divigel®.
    • Hvis personer, der ikke behandles (eller kæledyr), kommer i kontakt med Divigel®, bør det berørte område vaskes med sæbe og vand.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, hvis man samtidig tager gestagent hormon, enten i form af tabletter eller en gestagenspiral. Ved at tage gestagent hormon i tabletform i perioder på 10-14 dage fremkalder man en afstødning af slimhinden, og der vil komme en menstruationslignende blødning. Hvis kvinden er lidt ældre, kan man ofte undgå blødning ved at bruge både østrogen og gestagen hver dag. Hvis livmoderen er fjernet, er der ingen grund til at bruge gestagent hormon.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Svimmelhed
  • Depression
  • Nervøsitet
  • Betændelse i skeden
  • Sammentrækninger i livmoderen
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Luft fra tarmen
  • Opkastning
  • Reaktioner på påføringsstedet
  • Vægtøgning
  • Muskelsmerter
  • Hovedpine
  • Døsighed
  • Brystspænding
  • Forstørrede bryster
  • Kraftig menstruation
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Udflåd fra skeden
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Øget svedtendens
  • Hedeture

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Synsforstyrrelser
  • Allergiske reaktioner
  • Migræne
  • Rysten
  • Ændring i hudens følesans
  • Angst
  • Humørsvingninger
  • Opstemthed
  • Uro og rastløshed
  • Blod i urinen
  • Blærebetændelse
  • Ufrivillig vandladning
  • Fortykkede slimhinder i livmoderen
  • Alvorlig hudreaktion

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Tørre øjne
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Nældefeber
  • Øget appetit
  • Søvnløshed
  • Hyppig vandladning
  • Ændret sexlyst
  • Høfeber
  • Overfladisk årebetændelse

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Leverpåvirkning
  • Problemer med brug af kontaktlinser
  • Tendens til godartede svulster i brysterne
  • Seksuelle forstyrrelser
  • Astma
  • Blodprop i de dybe vener

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Mælkeflåd
  • Smertefulde menstruationer

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ophobning af galde
  • Svulster i leveren
  • Kræft i livmoderen
  • Livmoderhalskræft
  • Eksem
  • Blodprop i lungerne
  • Iltmangel i hjernen

I de første måneder af hormonbehandlingen kan du få forbigående pletblødninger.

Risiko for brystkræft

Hormonbehandling kan øge risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen stiger ved længere tids behandling og højere doser. Den øgede risiko er størst ved behandling med både hormonerne østrogen og gestagen og mindst ved behandling kun med østrogen.

Risiko for slimhindefortykkelse og kræft i livmoderen

Langvarig behandling med østrogen alene medfører øget risiko for fortykkelse af slimhinden og evt. kræft i livmoderen. Risikoen mindskes, hvis du samtidig får gestagen.

Risiko for kræft i æggestokkene

Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Divigel 0,5 mg/dosis / 91 stk. (dosispose)

Estradiol

Lægemiddelform

Gel 0,5 mg/dosis

Pris

450,45 kr. (4,95 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Divigel 1 mg/dosis / 91 stk. (enkeltdosis)

Estradiol

Lægemiddelform

Gel 1 mg/dosis

Pris

488,00 kr. (5,36 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Fredag den 12. december 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.