Gå til indhold

Dorlatim®, komb.

Sandoz
Virksomme stoffer

Dorzolamid, Timolol

Indhold

Bruges mod

Dorlatim® er et øjenmiddel. Beta-blokker og carboanhydrasehæmmer i kombination.

Dorlatim® anvendes ved visse former for grøn stær (især åbenvinklet glaukom), hvor andre midler ikke virker tilstrækkeligt.

Dosering

Findes som øjendråber.

Sædvanligvis 1 dråbe i hvert øje morgen og aften.

Bemærk:

Luk øjet straks efter inddrypning af hver dråbe og pres med en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter. Så bevarer du lægemidlet i øjet i længere tid og mindsker de systemiske bivirkninger.


Sådan virker medicinen

Virker dels ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem, så produktionen af kammervæske mindskes (timolol), dels ved at hæmme enzymet carboanhydrase, som direkte indgår i produktionen af kammervæske (dorzolamid). Begge dele medvirker til, at trykket i øjet nedsættes.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Øjenirritation (bl.a. brænden og svien)
  • Smagsforstyrrelser

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hornhindebetændelse
  • Nedsat følsomhed i hornhinden
  • Sløret syn
  • Sår på hornhinden ***
  • Øjenbetændelse

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i øjenlåget
  • Tørre øjne
  • Tåreflåd
  • Øjenkløe
  • Øjenlågsirritation
  • Kvalme
  • Kraftesløshed
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Bihulebetændelse

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i øjets årehinde
  • Regnbuehindebetændelse
  • Synsforstyrrelser
  • Svimmelhed
  • Depression
  • Sten i urinvejene
  • Åndenød
  • Besvimelsesanfald

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Fordøjelsesbesvær

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • AV-blok
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Hjertestop
  • Hjertesvigt
  • Tinnitus
  • Dobbeltsyn
  • For lavt tryk i øjet
  • Hængende øjenlåg
  • Hævelse af hornhinden
  • Løsning af øjets årehinde **
  • Nærsynethed (forbigående)****
  • Øjensmerter
  • Allergiske reaktioner (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald
  • åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)
  • allergisk hævelse i ansigtet
  • nældefeber)*
  • Alvorlig hudreaktion
  • Alvorlig bindevævssygdom *
  • Forværring af den meget sjældne muskelsygdom myasthenia gravis *
  • Skæv penis
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene
  • Nedsat vejrtrækning
  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
  • Hududslæt ved kontakt med midlet
  • Hårtab
  • Psoriasis
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen
  • Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen
  • Iltmangel i hjernen *
  • Lavt blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i øjenlågsrandene
  • Røde øjne
  • Diarré *
  • Mundtørhed
  • Nedsat sexlyst
  • Smerter i brysterne
  • Hoste
  • Høfeber
  • Irritation i halsen ****
  • Næseblod
  • Hududslæt

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Langsom puls *
  • Mavesmerter *
  • Lavt blodsukker
  • Hukommelsesbesvær *
  • Hallucinationer *
  • Nervøsitet *
  • Forhøjet blodtryk *

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Hurtig hjerterytme *
  • Nældefeber *
  • Muskelsmerter *
  • Mareridt *
  • Søvnløshed *
  • Hudkløe

* Disse bivirkninger er set ved tabletbehandling med visse hjertemidler (beta-blokkere). Dette kombinationsmiddel indeholder timolol, som også er en beta-blokker, og hvis timolol optages i blodbanen (systemisk virkning) kan det i sjældne tilfælde medføre samme bivirkninger som tabletbehandlingen. For at undgå at få systemiske bivirkninger skal du lukke øjet og presse en finger ved den inderste øjenkrog i et par minutter efter inddrypning.

** Forekommet ved kombination med andre præparater, der nedsætter produktionen af kammervæske i øjet.

*** Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden.

**** Bivirkninger set ved behandling med dorzolamid-øjendråber som enkeltstof.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Dorlatim 20+5 mg/ml / 3 x 5 ml

Dorzolamid

Lægemiddelform

Øjendråber, opløsning 20+5 mg/ml

Pris

110,75 kr. (7,38 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Mandag den 20. oktober 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.