Gå til indhold

Ejulir®

Viatris
Virksomme stoffer

Liraglutid

Indhold

Bruges mod

Ejulir® er et middel mod overvægt.

Ejulir® anvendes til:

Voksne

For at opnå vægttab sammen med kaloriefattig kost og øget fysisk aktivitet ved:

  • BMI over 30 kg/m² (fedme)

eller

  • BMI i intervallet 27-30 kg/m² (overvægtig) samt mindst ét vægtrelateret helbredsproblem, fx diabetes, forhøjet blodtryk, meget højt fedtindhold i blodet eller søvnapnø (hyppige åndedrætsophold under søvn).

Børn og unge fra 6 år

For at opnå vægttab som supplement til en sund kost og øget fysisk aktivitet ved:

  • Fedme (svarende til BMI over 30 kg/m² for voksne).

BMI (Body Mass Index) er et mål for sammenhængen mellem din legemsvægt og din højde, se overvægtig.

Dosering

Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden.

Voksne

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,6 mg 1 gang i døgnet i mindst 1 uge.
  • Derefter øges dosis med stigninger á 0,6 mg i døgnet med mindst 1 uge mellem hver øgning af dosis.
  • Dosis kan øges til højst 3,0 mg i døgnet. Dosis over 3,0 mg anbefales ikke.
  • Du tager selv dine indsprøjtninger.

Uge

Injiceret dosis

Uge 1

0,6 mg 1 gang dagligt

Uge 2

1,2 mg 1 gang dagligt

Uge 3

1,8 mg 1 gang dagligt

Uge 4

2,4 mg 1 gang dagligt

Uge 5 og derefter

3,0 mg 1 gang dagligt

Børn og unge fra 6 år

  • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 0,6 mg 1 gang i døgnet i mindst 1 uge.
  • Derefter øges dosis med stigninger á 0,6 mg i døgnet med mindst 1 uge mellem hver øgning af dosis.
  • Dosis kan øges til højst 3,0 mg i døgnet. Dosis over 3,0 mg anbefales ikke.
  • Du tager selv dine indsprøjtninger.

Bemærk:

  • Dosis bør indsprøjtes på cirka samme tidspunkt hver dag.
  • Glemt dosis:
    • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 12 timer til tidspunktet for næste dosis
    • Hvis der er mindre end 12 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
    • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
  • Dit behov for fortsat behandling vurderes mindst én gang om året.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at øge mæthedsfornemmelsen og dermed nedsætte sult og behovet for fødeindtagelse.
  • Denne påvirkning af appetitreguleringen nedsætter legemsvægten og især kropsfedtmassen.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 13 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning *
  • Hovedpine

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Lavt blodsukker **
  • Svimmelhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i mavens slimhinde
  • Bøvsen
  • Luft fra tarmen
  • Mundtørhed
  • Oppustethed
  • Smagsforstyrrelser
  • Sure opstød
  • Kraftesløshed
  • Træthed
  • Galdesten
  • Reaktioner på indstiksstedet
  • Påvirkning af bugspytkirtlen
  • Søvnløshed ***
  • Hududslæt

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Stop i mavesækken
  • Betændelse i galdeblæren
  • Væskemangel

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Utilpashed
  • Nældefeber

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Akut nyresvigt
  • Påvirkning af nyrerne

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forstoppelse

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Fordybninger i huden

* Opkastning ses dobbelt så ofte hos unge over 12 år som hos voksne.

** Er set hos patienter med Diabetes type 2. Vedr. unge over 12 år, se Særlige hensyn.

*** Kan især forekomme de første 3 måneder af behandlingen med Ejulir®.

Praktiske erfaringer

  • Oftest ses bivirkninger fra mave-tarm-kanalen (især kvalme), men mest når behandlingen startes og dosis øges. Bivirkningerne forsvinder når behandlingen stoppes.
  • Der kan opstå lavt blodsukker hvis man har type 2-diabetes og er i behandling med andre lægemidler for dette fx. insulin.
  • Der kan opstå forhøjet puls, som typisk er efter omkring 6 ugers behandling.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Ejulir 6 mg/ml / 3 x 3 ml

Liraglutid

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 6 mg/ml

Pris

679,85 kr. (75,54 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Ejulir 6 mg/ml / 5 x 3 ml

Liraglutid

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 6 mg/ml

Pris

1.118,55 kr. (74,57 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Revisionsdato

Tirsdag den 30. juni 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.