Gå til indhold

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb.

Medical Valley
Virksomme stoffer

Enalapril, Hydrochlorthiazid

Indhold

Bruges mod

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley" er et middel mod forhøjet blodtryk. ACE-hæmmer og vanddrivende middel.

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley" anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis ½ - 1 tablet 1 gang i døgnet.
  • Dosis kan øges til højst 2 tabletter i døgnet.

Bemærk:

  • Der er ingen erfaring vedr. børn og unge under 17 år.

Sådan virker medicinen

  • Enalapril hæmmer det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. Midlet påvirker desuden salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen indtræder efter ca. 1 time og er maksimal efter 4-6 timer og varer i ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 30 timer (enalaprilat) og 9-13 timer (hydrochlorthiazid).

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Sløret syn
  • Svimmelhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • kraftesløshed
  • Hoste

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjertekrampe
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Mavesmerter
  • For meget kalium i blodet
  • Depression
  • Åndenød
  • Besvimelsesanfald
  • Lavt blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Diarré
  • Smagsforstyrrelser
  • Konstant træthedsfølelse
  • Forhøjet kreatinin i blodet
  • Hovedpine
  • Smerter i brysterne
  • Allergiske hudreaktioner
  • Udslæt

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Tinnitus
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Mavesår
  • Tarmslyng
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • For lidt natrium i blodet
  • Lavt blodsukker
  • Muskelkramper
  • Ændring i hudens følesans
  • Forvirring
  • Nervøsitet
  • Påvirkning af nyrerne
  • Impotens
  • Sammentrækning af luftvejene
  • Hårtab
  • Overfølsomhed over for sollys

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Mundtørhed
  • Opkastning
  • Feber
  • Utilpashed
  • Nedsat appetit
  • Søvnforstyrrelser
  • Bihulebetændelse
  • Unormal/øget svedtendens

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i lymfekirtler
  • Blodmangel med for lavt antal blodceller
  • Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer
  • Dårligt fungerende lever
  • Leverbetændelse
  • Ophobning af galde
  • Kraftig hudreaktion
  • Nedsat urinproduktion
  • Forstørrede brystkirtler hos mænd
  • Lungebetændelse
  • Alvorlig hudreaktion
  • Kraftig hudreaktion hvor huden går til grunde
  • Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Gulsot

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodprop i hjertet
  • Akut vejrtrækningsbesvær (skyldes det vanddrivende stof)
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Grøn stær (akut)
  • Nærsynethed (akut)
  • Væskeudtrængning i øjets årehinde
  • Hudkræft

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer komme udtalt blodtryksfald.

Praktiske erfaringer

Enalapril

En tør og irriterende hoste forsvinder som regel ikke ved at skifte til en anden medicin af samme type, men går oftest væk, hvis man skifter til en anden slags blodtryksmedicin.
I starten af behandlingen kan der være risiko for kraftigt blodtryksfald, især hvis man får flere typer medicin samtidig. Det kan ofte mindskes ved at starte med en lavere dosis.
Hvis man tidligere har haft en alvorlig hævelse i ansigt, læber eller svælg i forbindelse med denne type medicin, må den ikke bruges igen, og der skal udvises forsigtighed ved skift til lignende behandling.

Thiazid

Hvis man har urinsyregigt, kan Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley" øge urinsyren og hermed øge risikoen for nye anfald.
Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley" kan gøre huden mere følsom over for sollys, og ved lang tids brug kan det øge risikoen for hudkræft. Der kan også forekomme forhøjet blodsukker og i sjældne tilfælde problemer med rejsning.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Enalapril-HClthiazid Medical V 20+12,5 mg / 112 stk.

Enalapril

Lægemiddelform

Tabletter 20+12,5 mg

Pris

44,60 kr. (0,40 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Enacecor 20+12,5 mg / 120 stk. (blister) - 46,25 kr. (0,39 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Torsdag den 27. august 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 14. september 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.