Gå til indhold

Enerzair®Breezhaler®, komb.

Novartis
Virksomme stoffer

Glycopyrroniumbromid, Indacaterol, Mometasonfuroat

Indhold

Bruges mod

Enerzair® Breezhaler® er et middel mod astma. Kombination af binyrebarkhormon, beta2-stimulerende middel og et antikolinergt middel til inhalation.

Enerzair® Breezhaler® anvendes som regelmæssig behandling af astma.

Dosering

Voksne. 1 kapsel 1 gang dgl.

Bemærk:

  • Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag.
  • Ingen erfaring vedr. børn og unge under 18 år.
  • Inhalationspulver i kapsler inhaleres ved hjælp af inhalator (Breezhaler).

Sådan virker medicinen

  • Virker lokalt i luftvejene.
  • Midlet indeholder dels et binyrebarkhormon (mometason), der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved astma, dels indacaterol (beta2-stimulerende middel.) og glycopyrronium (antikolinergt middel), der udvider luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 4,5 timer for mometason, 40-52 timer for indacaterol og 33-57 timer for glycopyrronium.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forværret astma

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Forkølelsessymptomer

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svamp i munden
  • Allergiske reaktioner
  • Muskelkramper
  • Urinvejsinfektion
  • Talebesvær

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Betændelse i mave-tarm-kanalen
  • Temperaturstigning
  • Luftvejsinfektion
  • Muskel- og ledsmerter
  • Hovedpine
  • Hoste
  • Smerter i mund og svælg

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Grå stær
  • Forhøjet blodsukker

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Mundtørhed
  • Smertefuld vandladning
  • Hudkløe
  • Hududslæt

I ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos personer af asiatisk afstamning) kan midlet medføre akut grøn stær.

Praktiske erfaringer

  • Enerzair® Breezhaler® er en kombination af mometason (binyrebarkhormon), glycopyrronium (antikolinergt middel) og indacaterol (beta2-stimulerende middel) og stofferne kan give forskellige typer bivirkninger.
  • Mometason kan, som andre binyrebarkhormoner til inhalation, give svamp i munden. Det er derfor vigtigt at skylle mund og svælg grundigt efter inhalationen.
  • Specielt ved behandling i lang tid med høje doser, kan mometason medføre risiko for bivirkninger andre steder end luftvejene, bl.a. påvirkning af binyrebarkfunktionen, Cushings syndrom (fx måneformet ansigt, tynde arme og ben, kraftesløshed), fald i knogletætheden og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. Risikoen for disse bivirkninger er langt mindre ved inhalation, end ved binyrebarkhormonbehandling med tabletter eller indsprøjtning.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner, også inhalationsbehandling.
  • Ved KOL er der set en øget risiko for lungebetændelse, når man starter behandling med binyrebarkhormoner til inhalation. Særligt ved alvorlig KOL, rygning, lav kropsvægt og høj alder.
  • Såkaldt antikolinerge midler som glycopyrronium, kan medføre bivirkninger som bl.a. mundtørhed, svækket syn, forstoppelse og vandladningsbesvær. Dette gælder særligt, hvis du får anden medicin, der også har en antikolinerg virkning (fx visse antihistaminer, visse midler med depression eller psykoser, visse midler mod Parkinssons sygdom og visse midler mod overaktiv blære), ved høj alder og generel svækkelse eller hvis du har dårligt fungerende nyrer.
  • De fleste vil ikke opleve bivirkninger ved inhalation af indacaterol, da det normalt kun er meget lidt aktivt stof, der optages i kroppen. Særligt ved brug af høje doser og ved lav kropsvægt, kan der dog forekomme bivirkninger som rysten, muskelkramper og hjertebanken. Tendens til hovedpine og lægkramper kan også i visse tilfælde ses ved behandling med beta2-stimulerende midler. Bivirkningerne vil hos nogle aftage i løbet af de første ugers behandling og ellers vil reduktion af dosis ofte hjælpe.
  • Selve inhalationen kan udløse halsirritation, hoste og i sjældne tilfælde en reaktion med forværring/udløsning af et astmaanfald.
  • Meget sjældent kan der forekomme en såkaldt paradoks reaktion med muskelsammentrækninger i luftrørene - i disse tilfælde skal behandlingen stoppes.
  • De mulige bivirkninger, der skyldes indacaterol, med påvirkning af blodsukker eller mængden af kalium i blodet vil normalt kun vise sig, hvis du i forvejen har andre samtidige sygdomme som fx diabetes eller bliver behandlet med anden medicin som fx vanddrivende midler.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Enerzair Breezhaler 114+46+136 mikrogram / 30 stk. (blister) + inh.

Glycopyrroniumbromid

Lægemiddelform

Inhalationspulver, hård kapsel 114+46+136 mikrogram

Pris

514,05 kr. (17,14 kr. pr. enhed)

Generelt klausuleret medicintilskud, recept

Receptpligtigt, flere udleveringer

Enerzair Breezhaler 114+46+136 mikrogram / 90 stk. (blister) + 1 inh.

Glycopyrroniumbromid

Lægemiddelform

Inhalationspulver, hård kapsel 114+46+136 mikrogram

Pris

1.459,50 kr. (16,22 kr. pr. enhed)

Generelt klausuleret medicintilskud, recept

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Tirsdag den 18. november 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.