Gå til indhold

Esomeprazol "SUN"

Esomeprazol SUN

SUN Pharma
Virksomme stoffer

Esomeprazol

Indhold

Bruges mod

Esomeprazol "SUN" er en syrepumpehæmmer.

  • Esomeprazol "SUN" anvendes til behandling af spiserørskatar.
  • Forebyggende mod mavesår til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling.

Dosering

Findes som pulver til injektions- og infusionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre.

Spiserørskatar

  • Voksne og børn 12 år og derover. Sædvanligvis 40 mg 1 gang i døgnet. Længerevarende behandling med 20 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig.
  • Børn 1-11 år med legemsvægt over 20 kg. Sædvanligvis 10-20 mg 1 gang i døgnet.
  • Børn 1-11 år med legemsvægt 10-20 kg. Sædvanligvis 10 mg 1 gang i døgnet.

Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behandling

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 20 mg 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Pulver til injektions- og infusionsvæske bør kun anvendes i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende enterotabletter eller -granulat.
  • Behandling af børn er en specialistopgave.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.
  • Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 1 time.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Godartede polypper i mavesækken
  • Kvalme
  • Luft fra tarmen
  • Opkastning
  • Reaktioner og ubehag på indstiksstedet
  • Hovedpine

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Leverpåvirkning
  • Øget risiko for knoglebrud
  • Svimmelhed
  • Ændring i hudens følesans
  • Søvnighed
  • Betændelse i huden
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Mundtørhed
  • Nældefeber
  • Søvnløshed
  • Hudkløe
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Sløret syn
  • Mundbetændelse
  • Leverbetændelse
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Allergiske reaktioner
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • For lidt natrium i blodet
  • Ledsmerter
  • Depression
  • Forvirring
  • Uro og rastløshed
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene
  • Hårtab
  • Overfølsomhed over for sollys

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Smagsforstyrrelser
  • Svamp i spiserøret
  • Feber
  • Gulsot
  • Muskelsmerter
  • Øget svedtendens

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Alvorlig hudreaktion
  • Muskelsvaghed
  • Hjernebetændelse pga. leversygdom
  • Aggressivitet
  • Hallucinationer
  • Betændelsestilstand i nyren
  • Udvikling af bryster hos mænd
  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
  • Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Tyktarmsbetændelse
  • For lidt calcium i blodet
  • For lidt kalium i blodet
  • Alvorlig bindevævssygdom i huden
  • Har du været i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen.
  • Mulig risiko for B12 vitaminmangel ved langtidsbehandling af syrepumpehæmmere.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Esomeprazol "SUN" 40 mg / 10 stk.

Esomeprazol

Lægemiddelform

Pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning 40 mg

Pris

1.038,40 kr. (103,84 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Esomeprazol SUN 40 mg / 10 stk.

Esomeprazol

Lægemiddelform

Pulver til injektions-/infusionsvæske, opløsning 40 mg

Pris - Udgået 06-07-2026

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Torsdag den 18. juni 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.