Gå til indhold

Evo-Sequi®, komb.

Theramex
Virksomme stoffer

Estradiol, Norethisteronacetat

Indhold

Bruges mod

Evo-Sequi® er et østrogen- og gestagenpræparat. Flerfasepræparat.

Evo-Sequi® anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.
Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed).

Midlet indeholder to stoffer, et kvindeligt kønshormon (østrogen) og et syntetisk progesteronlignende kønshormon (gestagen), som løbende frigives fra plastret. Midlet er af tofasetypen, dvs. der er forskellig hormonmængde i plastrene i første og sidste fase.
Depotplastret til første fase (Evo-Sequi®) frigiver 50 mikrogram estradiol i døgnet i 3-4 døgn. Depotplastret til sidste fase (Evo-Sequi®) frigiver 50 mikrogram estradiol og 170 mikrogram norethisteronacetat i døgnet i 3-4 døgn.

Dosering

Findes som depotplastre.

  • Et depotplaster anbringes på et hårfrit, tørt område. 
  • Plastret skiftes 2 gange om ugen.
    • Behandlingen indledes med et Evorel® depotplaster i 2 uger.
    • Derefter et Evo-Conti® depotplaster i 2 uger.

Bemærk: 

  • Depotplastret skal anbringes på skiftende steder for at undgå irritation af huden. 
  • Plastret må ikke placeres på brysterne.
  • Plastrenes yderside består af en vandtæt membran, som tillader badning.
  • Til behandling af postmenopausale symptomer bør den laveste, effektive dosis og det korteste tidsrum anvendes.
  • Erfaring med behandling af kvinder over 65 år er begrænset.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, når man samtidig tager gestagent hormon.
  • Midlet er et sekvenspræparat, hvilket betyder, at man de første 14 dage behandles med østrogen (estradiol) og de følgende 14 dage med østrogen og gestagen (norethisteronacetat). I slutningen af fjerde uge udløses en menstruationslignende blødning. Herved søger man at efterligne de normale hormonsvingninger i en menstruationscyklus.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Reaktioner på påføringsstedet (bl.a.hududslæt)
  • Hovedpine
  • Blødningsforstyrrelser
  • Brystspænding
  • Smertefulde menstruationer
  • Smerter i brysterne
  • Hudkløe

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Ledsmerter
  • Rygsmerter
  • Smerter i arme og ben
  • Migræne
  • Svimmelhed
  • Depression
  • Humørsvingninger
  • Nervøsitet
  • Betændelse i skeden
  • Blødning fra livmoderen
  • Sammentrækninger i livmoderen
  • Rødme
  • Forhøjet blodtryk
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen **
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Luft fra tarmen
  • Oppustethed
  • Træthed
  • Utilpashed
  • Vægtøgning
  • Muskelsmerter
  • Søvnløshed
  • Forstørrede bryster
  • Kraftig menstruation
  • Udflåd fra skeden
  • Acne
  • Hududslæt
  • Tør hud

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svampeinfektion
  • Leverpåvirkning
  • Tendens til godartede svulster i brysterne
  • Ændring i hudens følesans
  • Koncentrationsbesvær
  • Fortykkede slimhinder i livmoderen
  • Åreknuder

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Opkastning
  • Ændret sexlyst
  • Pigmentforandringer og misfarvning af huden

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i galdeblæren
  • Cyster i æggelederen
  • Godartet knude i livmoderen
  • Muskelsvækkelse
  • Polypper i livmoderhalsen
  • Blodprop i de dybe vener

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Galdesten

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ophobning af galde
  • Brystkræft *
  • Cyster på æggestokkene *
  • Kræft i æggestokkene *

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svulster i leveren *
  • Alvorlig hudreaktion *
  • Kræft i livmoderen *
  • Livmoderhalskræft *
  • Epilepsilignende anfald
  • Hårtab
  • Blodprop
  • Blodprop i lungerne

* Set hos kvinder i behandling med systemisk østrogen. Risikoniveauet er afhængigt af anvendelsesvarigheden.

** Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

I de første måneder af hormonbehandlingen kan du få forbigående pletblødninger.

Risiko for brystkræft

Hormonbehandling kan øge risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen stiger ved længere tids behandling og højere doser. Den øgede risiko er størst ved behandling med både hormonerne østrogen og gestagen og mindst ved behandling kun med østrogen.

Risiko for slimhindefortykkelse og kræft i livmoderen

Langvarig behandling med østrogen alene medfører øget risiko for fortykkelse af slimhinden og evt. kræft i livmoderen. Risikoen mindskes, hvis du samtidig får gestagen.

Risiko for kræft i æggestokkene

Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.

Risici for andre sygdomme

Behandling med kombineret østrogen og gestagen i overgangsalderen øger risikoen for blodpropper i hjerte, lunger og hjernen.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Evo-Sequi / 4 + 4 stk.

Estradiol

Lægemiddelform

Depotplastre

Pris

172,70 kr. (21,59 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Onsdag den 13. november 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.