Gå til indhold

Fluticasonfuroat "Teva"

TEVA
Virksomme stoffer

Fluticasonfuroat

Indhold

Bruges mod

Fluticasonfuroat "Teva" er et middel, der anvendes til forebyggelse og behandling af allergisk snue/høfeber og næsepolypper. Binyrebarkhormon til brug i næsen.

Dosering

Findes som næsespray.

Voksne og børn over 12 år

  • Sædvanligvis 2 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.
  • Når virkningen er opnået, kan det forsøges at nedsætte dosis til 1 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.

Børn 6-11 år

Sædvanligvis 1 pust i hvert næsebor 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Skal omrystes inden brug.
  • Første gang sprayen tages i brug, hvis der er gået over 1 måned siden sidste brug, eller hvis hætten ikke har været påsat i 5 dage, skal sprayen klargøres ved at affyre 6 pust, mens den holdes lodret.
  • Man skal anvende midlet regelmæssigt, for at opnå den fulde effekt.
  • Skylning med isotonisk saltvand kan mindske risikoen for irritation og dannelse af skorper i næsen.
  • Erfaring savnes vedr. børn under 6 år.

Sådan virker medicinen

Virker lokalt i næsen. Midlet indeholder et binyrebarkhormon, der hæmmer de vævsreaktioner, som ses ved overfølsomhed og irritation. Herved nedsættes mængden af sekret, luftpassagen gennem næsen lettes, bihulerne holdes åbne og evt. næsepolypper skrumper.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Næseblod

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Åndenød

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hovedpine
  • Sår i næsen

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergiske reaktioner

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hul i næseskillevæggen

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Væksthæmning
  • Sløret syn
  • Talebesvær
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Smagsforstyrrelser
  • Nedsat lugtesans
  • Hvis man gennem lang tid bruger store doser binyrebarkhormon i næsen, kan der dannes skorper, som i meget sjældne tilfælde kan føre til hul i næseskillevæggen.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Fluticasonfuroat "Teva" 27,5 mikrogram/pust / 120 doser

Fluticasonfuroat

Lægemiddelform

Næsespray, suspension 27,5 mikrogram/pust

Pris

93,05 kr. (0,78 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Mandag den 22. september 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.