Findes som infusionsvæske, som indgives i en blodåre.
Voksne
Den mængde lægemiddel du får afhænger af din legemsvægt (kg).
CMV-Infektion
- Indledningsbehandling (1. fase). Normal dosis er 60 mg pr. kg legemsvægt 3 gange i døgnet (hver 8. time) eller 90 mg pr. kg legemsvægt 2 gange i døgnet (hver 12. time).
- Vedligeholdelsesbehandling (2. fase). 90 - 120 mg pr. kg legemsvægt én gang i døgnet.
Herpes Simplex
- Normal dosis er 40 mg pr. kg legemsvægt 3 gange i døgnet.
Bemærk:
- Hver infusion varer mindst en time.
- Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.
Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-60 ml/min)
Glemt medicin
Kontakt straks lægen, hvis du tror, at du har sprunget en dosis over.