Ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør Frisium® ikke anvendes, da tilstanden kan forværres.
Benzodiazepiner som Frisium® hæmmer vejrtrækningen. Ved meget dårligt fungerende lunger bør Frisium® ikke anvendes.
Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan benzodiazepiner som Frisium® forværre evt. vejrtrækningsbesvær.
Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner er associerede med øget mortalitet og bør undgås ved svær respirationsinsufficiens.
Frisium® kan forværre søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn) og bør ikke anvendes, hvis man lider af alvorlig søvnapnø.
Bør ikke anvendes ved sygdomme, der medfører meget dårligt fungerende lever, da risikoen for hjernepåvirkning pga. leversvigt (leverencefalopati) øges. Forsigtighed anbefales ved lettere grader af dårligt fungerende lever, da følsomheden for bivirkninger vil være øget. I disse tilfælde bør der bruges en lav begyndelsesdosis og evt. gradvis øgning af dosis.