Gå til indhold

Frusamil, komb.

Parallelimport
Virksomme stoffer

Amilorid, Furosemid

Indhold

Bruges mod

Frusamil er et vanddrivende middel. Kaliumbesparende middel og slyngediuretikum i kombination.

Frusamil anvendes:

  • ved ødemer (ophobning af vand i kroppen), som optræder ved fx hjertesvigt
  • mod Forhøjet blodtryk.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1-2 tabletter i døgnet.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.

Sådan virker medicinen

Virker vanddrivende på grund af såvel amilorid som furosemid.

  • Begge indholdsstoffer øger saltudskillelsen gennem nyrerne.
  • Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med, og herved øges urinmængden.
  • Den øgede urinmængde vil i de første dage af behandlingen ofte føre til hyppige vandladninger.
  • Amilorid virker hæmmende, hvorimod furosemid virker fremmende på udskillelsen af kalium. Disse to modsatrettede virkninger er dog ingen garanti for en normal kaliumbalance.
  • Virkningen indtræder efter ca. ½ time og varer ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 6-9 timer (amilorid) og 30-90 minutter (furosemid).

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forhøjet kalium i blodet
  • Lavt kalium i blodet
  • Lavt magnesium i blodet

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Forhøjet urinsyre i blodet
  • For lidt syre i blodet (baseforgiftning)
  • Forhøjet fedt i blodet
  • Lavt calcium i blodet
  • Lavt natrium i blodet
  • Hjernebetændelse pga. leversygdom
  • Svimmelhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkastning
  • Nedsat appetit
  • Hovedpine

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner på grund af mangel af hvide blodlegemer
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Hjertekrampe
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Rysten
  • Ændring i hudens følesans
  • Betændelse i huden
  • Kraftig hudreaktion
  • Småblødninger i hud og slimhinder

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Konstant træthedsfølelse
  • Nældefeber
  • Blærer
  • Hudkløe
  • Udslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Høretab (oftest midlertidigt)
  • Tinnitus
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Anafylaktisk chok - en akut allergisk tilstand
  • Forhøjet blodsukker
  • Betændelsestilstand i nyren
  • Overfølsomhed over for sollys

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Feber

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Påvirkning af nyrerne

Praktiske erfaringer

Furosemid:

De fleste bivirkninger afhænger af dosis og ses sjældent ved lave doser.

  •  Den kraftige og hurtige virkning kan føles ubehagelig og give praktiske problemer i hverdagen. I dette tilfælde kan lægen vurdere om andre vanddrivende midler kan anvendes.
  •  Midlet kan øge et enzym i blodet og i sjældne tilfælde give betændelse i bugspytkirtlen.
  •  Der er set enkelte tilfælde med lavt kalk i blodet og muskelkramper.
  •  Forhøjet blodsukker og nedsat sukker-tolerance kan forekomme, men sjældent ved lave doser og kan ofte undgås, hvis kalium holdes normalt.

Amilorid:

  • Lavt blodtryk og for højt indhold af kalium i blodet kan forekomme.
  • Lavt niveau af natrium kan forekomme, især ved anvendelse af høje doser og hvis man har nedsat nyrefunktion. Symptomerne kan være forvirring, svaghed, problemer med at tale samt ændringer i hjerterytmen, fx uregelmæssig puls.
  • Derudover er registreret gener fra mave-tarmkanalen, kramper i læggene og hududslæt.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Frusamil 40+5 mg / 112 stk. (blister)

Amilorid

Lægemiddelform

Tabletter 40+5 mg

Pris

383,00 kr. (3,42 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Frusamil 40+5 mg / 112 stk. (blister)

Amilorid

Lægemiddelform

Tabletter 40+5 mg

Pris

384,00 kr. (3,43 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Frusamil 40+5 mg / 112 stk. (blister) - 383,00 kr. (3,42 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Fredag den 21. august 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 28. september 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.