Virker dels hæmmende på vævsreaktioner, som ses ved eksem (hydrocortison), dels bakteriedræbende (fusidinsyre).
Bivirkninger
Ved længere tids brug kan du få tynd hud, hududslæt, udvidelse af de små kar i huden (generelt i hud - men kan også være andre steder), lyse streger i huden, uønsket hårvækst, betændelse i hårsæk eller pigmentforandringer i huden.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Ubehag på påføringsstedet.
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Ikke kendt.
Sløret syn.
Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.
Findes som creme. Smøres på huden i et tyndt lag 3 gange i døgnet i højst 2 uger. Bemærk: For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt.
Fucidin®-Hydrocortison bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne.
Midlet bør heller ikke anvendes ved infektion i huden (fx rosacea, dermatitis, herpes, skoldkopper eller mere alvorlige tilstande som tuberkulose og syfilis).
Ved mildere hudinfektioner må midlet kun anvendes, hvis du samtidig har eksem eller psoriasis.
Længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og under okklusion (fx en ble), kan øge optaget af medicinen i kroppen og medføre systemiske bivirkninger.
Ved enhver behandling med et bakteriedræbende middel kan bakterierne udvikle resistens over for det anvendte middel og evt. andre antibiotika.
Hvis hænderne ikke skal behandles, vaskes de efter påsmøring.
Det er vigtigt, at midlet kun anvendes på inficeret hud.
Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet efter langvarig brug.
Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør du kontakte din læge.
Trafikadvarsler
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
Fucidin®-Hydrocortison, komb. 10+20 mg/g / 30 g / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 151,00
Fucidin®-Hydrocortison, komb. 10+20 mg/g / 30 g / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Udgået 01-04-2024
Fucidin®-Hydrocortison, komb. 10+20 mg/g / 30 g (2 x 15) / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 148,50
Fucidin®-Hydrocortison, komb. 10+20 mg/g / 30 g / Receptpligtigt, må udleveres flere gange per recept
Kr. 127,20
Informationen om lægemidlerne leveres af Medicin.dk. Oplysningerne og priserne er altid opdaterede.