Galantamin "Krka"

Praktiske erfaringer

• De fleste der er i behandling med Galantamin "Krka" tåler behandlingen godt uden alvorlige bivirkninger. På trods af dette vil ca. 10 %, der tager midler som Galantamin "Krka" (såkaldt kolinesterasehæmmerne), ophøre på grund af bivirkninger.
• I praksis ses der flest bivirkninger fra mave-tarmkanalen (særligt kvalme og diarré), der oftest kommer i starten af behandlingen og ved evt. øgning af dosis. Det mest almindelige er, at bivirkningerne i disse tilfælde bliver midlere og evt. forsvinder efter nogle dage.
• Indtag med mad kan modvirke kvalme. Dosering til natten kan evt. forsøges, da man så sover mens bivirkninger som kvalme er værst. Ved bivirkninger fra mave-tarmkanalen, kan behandling med plaster i stedet overvejes.
• Nedsat appetit (medførende vægttab) er en almindelig bivirkning. Som fx pårørende er det vigtigt at være opmærksom på evt. vægttab, da den person, som er i behandling, ofte ikke opdager vægtabet eller ikke forbinder det med bivirkninger. Ved mistanke om vægttab bør vægten overvåges og fx ernæringstilskud kan overvejes - spørg evt. lægen eller på apoteket. Ved øgning af dosis er støtte og rådgivning afgørende for at undgå problematisk vægttab, men stop af behandlingen eller skift til behandling med plaster i stedet, kan være nødvendig.
• Søvnløshed og unormale/livlige drømme, som ses i en del tilfælde i starten af behandlingen, vil normalt mindskes, hvis behandlingen fortsættes. Disse bivirkninger kan ellers modvirkes ved indtag af Galantamin "Krka" om morgenen. Man bør være opmærksom på, at sygdommen i sig selv kan give forstyrrelser af søvnen. Det er desuden ikke alle der oplever de livlige drømme som et problem.
• Galantamin "Krka" kan øge produktionen af mavesyre og der kan derfor forekomme blødning og sår i mave-tarmkanalen. Behandling med et middel mod mavesår (en såkaldt syrepunmpehæmmer) kan så være en mulighed.
• Galantamin "Krka" kan give risiko for langsom puls og besvimelse, og risikoen kan øges, hvis man samtidig er i behandling med midler, der kan sænke hjerterytmen som fx visse midler mod forhøjet blodtryk (betablokkere) og visse midler mod forstyrrelser af hjerterytmen. Man anbefaler derfor forsigtighed, hvis man lider af forstyrrelser i hjertets evne til at opretholde en normal hjerterytme.
• Nogle kan opleve løbende næse af behandlingen, som kan være irriterende.
• Skift af præparat kan forsøges ved generende bivirkninger, men hvis man skifter til et et andet præparat af samme type (kolinesterasehæmmer) er det usansynligt at bivirkningerne vil være mildere.
• Skrøbelige patienter (fx pga. lav vægt, alvorlig demens eller anden sygdom) har en højere risiko for bivirkninger. Øget forekomst af bivirkninger kan fx ses ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt ved legemsvægt under 50 kg.
• Når man lider af demens vil man ofte have nedsat evne til at opfatte og sætte ord på symptomer, der kan skyldes bivirkninger. Som fx pårørene er det derfor vigtigt at spørges til specifikke bivirkninger, og evt.forsøge at skaffe oplysninger fra plejepersonale. Hvis det er muligt bør det også med andre midler forsøges at overvåge bivirkninger (fx ved regelmæssig vejning).