Gå til indhold

GHRYVELIN

Pharmanovia
Virksomme stoffer

Macimorelin

Indhold

Bruges mod

GHRYVELIN er et teststof til påvisning af mangel på væksthormon.

GHRYVELIN anvendes til at undersøge, om du har mangel på væksthormon.

Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som granulat til oral suspension (væske til at drikke).

Voksne

Dosis på 0,5 mg/kg legemsvægt tages én gang.

Indholdet af ét brev opløses i 120 ml vand. Du skal drikke 1 ml pr. kg legemsvægt.

Derefter får du taget blodprøver efter 45, 60 og 90 minutter.

Bemærk

  • Du skal have fastet i mindst 8 timer før testen.
  • Du må ikke have udført anstrengende fysisk aktivitet 24 timer inden testen, da det kan påvirke resultatet.
  • Under testen skal du være fastende indtil efter blodprøvetagningen.
  • Du må dog drikke 100 ml vand (uden kulsyre) inden for 1 time før testen og inden for 1 time efter testen.
  • Erfaring savnes ved børn og unge under 18 år og ved ældre over 65 år.

Sådan virker medicinen

  • GHRYVELIN stimulerer frigørelsen af væksthormon ved at påvirke faktorer i hjernen.
  • Efter 1 dosis af GHRYVELIN måles mængden af væksthormon i blodet. Hvis værdien er under 2,8 nanogram/ml, mangler du væksthormon.
  • Halveringstiden i blodet T½ er ca. 4 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svimmelhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Kvalme
  • Smagsforstyrrelser (bitter
  • metallisk smag)
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Varmefølelse

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Langsom puls
  • Mavesmerter
  • Rysten
  • Søvnighed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Kuldefornemmelse
  • Tørst
  • Øget appetit

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Påvirkning af ekg

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

GHRYVELIN 60 mg / 1 stk.

Macimorelin

Lægemiddelform

Granulat til oral suspension i brev 60 mg

Pris

3.344,80 kr. (3.344,80 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Tirsdag den 25. februar 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.