Hydroxyzine "Bluefish" er et middel til behandling af angst samt til hudkløe og nældefeber.
Virkning
Virker sløvende på grund af midlets såkaldte antihistamin-virkning.
Af samme grund kan midlet lindre kløe og andre overfølsomhedsreaktioner, idet histamin medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion. Hydroxyzin bliver i kroppen omdannet til stoffet cetirizin, som har tilsvarende virkning.
Halveringstiden I blodet (T½) er ca. 14 timer (hydroxyzin) og ca. 10 timer (cetirizin).
Bivirkninger
Meget almindelige. Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Døsighed.
Almindelige. Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Sløvhed.
Ikke almindelige. Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Rysten, Svimmelhed. Forvirring, Uro og rastløshed.
Sjældne. Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Meget sjældne. Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Alvorlig hudreaktion, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand. Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Ikke kendt.
Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader. Hjertebanken. Påvirkning af ekg. Ufrivillige langsomme bevægelser, Ufrivillige øjenbevægelser, Ændring i hudens følesans. Aggressivitet, Depression. Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
* Forlænget QT-interval er en særlig type forstyrrelse af hjerterytmen, som i enkelte tilfælde kan føre til pludselig død.
** Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.
Børn og ældre har højere risiko for at få bivirkninger.
Baggrund: Generelt frarådes anvendelse under graviditet. Lave doser kan dog anvendes kortvarigt efter aftale med lægen. Ved anvendelse i 3. trimester kan der være en risiko for irritation og træthed hos barnet.
Visse typer forstyrrelser af hjerterytmen (forlænget QT-interval) eller samtidig brug af andre midler, der kan give samme type forstyrrelser af hjerterytmen.
Overfølsomhed over for andre såkaldte piperazinderivater - bl.a. flere antihistaminer, antipsykotika og midler mod rejsningsbesvær.
Alkohol forstærker midlets sløvende virkning og bør undgås under behandlingen.
Større mængder grapefrugtjuice kan muligvis øge virkningen af Hydroxyzine "Bluefish".
Hvis man skal have lavet en priktest eller en metakolin provokationstest (anvendes ved påvisning af luftvejssygdomme), skal behandlingen stoppes 5 dage før.
Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.
Midlet skal desuden anvendes med forsigtighed ved:
Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Visse midler kan muligvis øge virkningen af Hydroxyzine "Bluefish". Det gælder fx visse midler mod HIV og visse antibiotika. Der er desuden risiko for, at Hydroxyzine "Bluefish" kan øge virkningen af visse andre midler. Det gælder fx nogle midler mod depression (tricykliske antidepressive midler) og visse midler mod forstyrrelser i hjerterytmen.
Antihistaminer, stærktvirkende smertestillende midler, sovemidler samt midler mod psykoser forstærker Hydroxyzine "Bluefish" søvndyssende virkning.
Må ikke anvendes ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.