Gå til indhold

Hympavzi®

Pfizer
Virksomme stoffer

Marstacinmab

Indhold

Bruges mod

Hympavzi® er et middel mod blødninger ved blødersygdom (hæmofili).

Hympavzi® bruges til at forebygge blødninger hos personer, som har arvelig mangel på størkningsfaktorer 8 og 9.

Dosering

Findes som injektionsvæske i en pen, som indsprøjtes under huden.

Voksne og unge fra 12 år (vejer mindst 35 kg)

  • Startdosis: 300 mg 1 gang.
  • Derefter 150 mg 1 gang om ugen.
  • Hvis behandlingen ikke stopper blødninger tilstrækkeligt hos personer, der vejer 50 kg eller mere, kan dosis øges til højst 300 mg 1 gang om ugen.

Særlige situationer

  • Ekstra blodprøver kan være nødvendige, hvis du bliver alvorligt syg med fx infektion, blodforgiftning eller større skade, der øger risikoen for blodpropper.
  • Ved større operationer anbefales det at stoppe behandlingen med Hympavzi® 6-12 dage før operationen og i stedet få behandling med koagulationsfaktorer, der hjælper blodet med at størkne.

Bemærk:

  • Behandlingen skal startes, når du ikke har blødninger.
  • Injektionen gives i maven eller låret.
  • Det anbefales at skifte stikkested hver gang.
  • Ved startdosis gives to indsprøjtninger med 150 mg på to forskellige steder.
  • Der er ikke erfaring med brug til børn under 12 år eller med en vægt under 35 kg.

Sådan virker medicinen

Hympavzi® hjælper blodet med at størkne ved at øge aktiviteten af nogle af de stoffer, der får blodet til at størkne. Dette nedsætter risikoen for blødning.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Reaktioner på indstiksstedet

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forhøjet blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hovedpine
  • Hudkløe

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodprop

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hududslæt

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hympavzi 150 mg / 1 stk.

Marstacinmab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 150 mg

Pris

78.395,20 kr. (78.395,20 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Torsdag den 18. december 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.