Gå til indhold

Ipramol Steri-Neb, komb.

TEVA
Virksomme stoffer

Ipratropium, Salbutamol

Indhold

Bruges mod

Ipramol Steri-Neb er et middel, der anvendes ved KOL. Kombinationspræparat.

Dosering

Findes som inhalationsvæske i éndosisbeholder.

  • Voksne. 1 endosisbeholder (2,5 ml) 3-4 gange i døgnet. Ved alvorlige anfald kan det være nødvendig, at anvende endnu 1 éndosisbeholder, men i så fald skal lægen kontaktes straks.
  • Bemærk: Inhalationsvæsken inhaleres ved hjælp af forstøverapparat (nebulisator).

Sådan virker medicinen

Virker ved at udvide luftrørene (bronkierne), som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. Midlet indeholder to stoffer, der udvider bronkierne på hver sin måde.
Virkningen indtræder efter 5-10 minutter og varer ca. 6 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Stigning i blodtrykket
  • Rysten
  • Svimmelhed
  • Talebesvær

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Hurtig hjerterytme
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Hovedpine
  • Rastløshed
  • Hoste
  • Irritation i halsen

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjertekrampe
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Forhøjet tryk i øjet **
  • Grøn stær
  • Hævelse af hornhinden
  • Sløret syn
  • Synsforstyrrelse med dannelse af ringe rundt om lyskilder
  • Uskarpt syn
  • Øjensmerter
  • Mundbetændelse
  • Allergiske reaktioner
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Fald i blodtrykket
  • For lidt kalium i blodet
  • Muskelkramper
  • Muskelsvaghed
  • Hukommelsesbesvær
  • Angst
  • Hyperaktivitet *
  • Psykiske ændringer
  • Manglende vandladning
  • Hævelse i halsen
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene
  • Sammentrækninger i strubemuskulaturen
  • Åndenød

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Forstørrede pupiller
  • Rødmen af øjet
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Hævelse i munden
  • Opkastning
  • Ændrede tarmbevægelser
  • Kraftesløshed
  • Nældefeber
  • Muskelsmerter
  • Tørhed i halsen
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Øget svedtendens
  • Udvidelse af blodkarrene

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • For meget mælkesyre i blodet ***

* Set hos børn.

** Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.

*** For meget mælkesyre i blodet er set ved brug af høje doser givet gennem forstøverapparat (nebulisator) i forbindelse med akutte anfald.

Praktiske erfaringer

  • Ipramol Steri-Neb er en kombination af ipratropium (antikolinergt middel) og salbutamol (beta2-stimulerende middel) og stofferne kan give forskellige typer bivirkninger.
  • Såkaldt antikolinerge midler som ipratropium, kan medføre bivirkninger som bl.a. mundtørhed, svækket syn, forstoppelse og vandladningsbesvær. Dette gælder særligt, hvis du får anden medicin, der også har en antikolinerg virkning (fx visse antihistaminer, visse midler med depression eller psykoser, visse midler mod Parkinssons sygdom og visse midler mod overaktiv blære), ved høj alder og generel svækkelse eller hvis du har dårligt fungerende nyrer.
  • De fleste vil ikke opleve bivirkninger ved inhalation af salbutamol, da det normalt kun er meget lidt aktivt stof, der optages i kroppen. Særligt ved brug af høje doser og ved lav kropsvægt, kan der dog forekomme bivirkninger som rysten, muskelkramper og hjertebanken. Tendens til hovedpine og lægkramper kan også i visse tilfælde ses ved behandling med beta2-stimulerende midler, men det vil oftest være ved de langtidsvirkende midler og ikke korttidsvirkende midler som salbutamol. Bivirkningerne vil hos nogle aftage i løbet af de første ugers behandling og ellers vil reduktion af dosis ofte hjælpe.
  • Selve inhalationen kan udløse halsirritation og hoste.
  • Meget sjældent kan der forekomme en såkaldt paradoks reaktion med muskelsammentrækninger i luftrørene - i disse tilfælde skal behandlingen stoppes.
  • De mulige bivirkninger, der skyldes salbutamol, med påvirkning af blodsukker eller mængden af kalium i blodet vil normalt kun vise sig, hvis du i forvejen har andre samtidige sygdomme som fx diabetes eller bliver behandlet med anden medicin som fx vanddrivende midler.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Ipramol Steri-Neb 2,5+0,5 mg/behold. / 60 x 2,5 ml

Ipratropium

Lægemiddelform

Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning, enkeltdosisbeholder 2,5+0,5 mg/behold.

Pris

345,25 kr. (2,30 kr. pr. enhed)

Generelt klausuleret medicintilskud, recept

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Combivent 2,5+0,5 mg/behold. / 60 x 2,5 ml - 335,00 kr. (2,23 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Fredag den 12. december 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.