Gå til indhold

Jubbonti®

Sandoz
Virksomme stoffer

Denosumab

Indhold

Bruges mod

Jubbonti® er et middel mod knogleskørhed, (antistof).

Jubbonti® anvendes til

  • behandling af knogleskørhed hos mænd med øget risiko for knoglebrud samt knogleskørhed hos kvinder med øget risiko for at få knoglebrud efter overgangsalderen
  • mænd i antihormonbehandling for prostatakræft eller efter fjernelse af testiklerne.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden.

  • Voksne. 1 indsprøjtning (60 mg) hver 6. måned i låret, i maveskindet eller på bagsiden af armen.
  • Under behandlingen skal du desuden have kosttilskud med calcium og D-vitamin.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at binde sig til en bestemt receptor, så knoglenedbrydningen hæmmes. Herved øges knoglemineraltætheden, så knoglerne bliver stærkere.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 26 døgn.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Smerter i arme og ben

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Grå stær *
  • Mavesmerter
  • Iskiassmerter
  • Urinvejsinfektion
  • Eksem
  • Hårtab

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Forstoppelse
  • Luftvejsinfektion
  • Hududslæt

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øreinfektion
  • Betændelse i nedre del af tyktarmen
  • Betændelse i hudens dybere lag

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Brud på lårbensknoglen pga. revnedannelse
  • For lidt calcium i blodet **
  • Nedbrydning af kæbeknoglen

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Karbetændelse

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Nedbrydning af knoglen omkring øregangen

* En øget forekomst af grå stær er set hos mandlige patienter i behandling for prostatakræft (og ikke hos postmenopausale kvinder i osteoporosebehandling).

** Alvorlig påvirkning af nyrerne er set i forbindelse med nedsat mængde calcium i blodet, som især forekommer de første uger efter behandlingsstart.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Jubbonti 60 mg / 1 stk.

Denosumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 60 mg

Pris

1.112,20 kr. (1.112,20 kr. pr. enhed)

Generelt klausuleret medicintilskud, recept

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Tirsdag den 27. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.