Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
- En del midler (bl.a. visse midler mod svamp, visse antibiotika, visse midler mod HIV, visse midler mod epilepsi samt visse midler mod depression) kan øge eller nedsætte virkningen af Latuda i en sådan grad, at man ikke må anvende midlerne sammen.
Ved kombination med en række andre midler skal dosis af Latuda nedsættes. - Forsigtighed ved brug sammen med andre midler, der kan forstyrre hjerterytmen (fx metadon, visse antibiotika, visse midler mod depression samt visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser).
- Latuda forstærker den søvndyssende effekt af beroligende midler, sovemidler, smertestillende midler og antihistaminer.
- Samtidig brug af visse midler mod depression (SSRI- midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom - en kombination af symptomer såsom feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand kan være tidlige tegn på, at tilstanden er ved at udvikles. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
- Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.