Gå til indhold

LEQEMBI®

Eisai
Virksomme stoffer

Lecanemab

Indhold

Bruges mod

LEQEMBI® bruges mod lette grader af demens som skyldes Alzheimers sygdom.

Må kun udleveres fra sygehus eller speciallæge, hvor der er adgang til MR-scanning.

Dosering

Findes som infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre.

Voksne. 10 mg pr. kg legemsvægt gives i løbet af ca. 1 time hver 2. uge.

Bemærk:

  • Før du starter behandling med LEQEMBI®, skal du inden for de seneste 6 måneder have foretaget en MR-scanning og være blevet testet for din risiko for at udvikle væskeophobning og/eller små blødninger i hjernen (kaldet ARIA) under behandlingen.
  • Efter første infusion skal du blive på sygehuset i 2½ time for at se om du udvikler reaktioner på infusionen (fx influenzalignende reaktioner, kvalme/opkastning og ændringer i blodtrykket).

Sådan virker medicinen

Personer med Alzheimers sygdom har ophobning af proteiner (såkaldte beta-amyloide plaques) mellem hjernens nerveceller, hvilket kan føre til problemer med hjernefunktionen. Det aktive stof i LEQEMBI®, binder sig til proteinerne og mindsker derved ophobningen.

Halveringstiden i blodet (T½) er 5-7 dage.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Reaktioner og ubehag under infusionen eller injektionen
  • Forandringer i hjernen med væskeansamling eller småblødninger (ARIA)

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hovedpine

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Overfølsomhed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjerneblødning

Dette lægemiddel skal følges ekstra nøje. Hvis du oplever bivirkninger, skal du tale med din læge eller melde det til

* ARIA uden symptomer og med mindre end 10 små blødninger i hjernen er en meget almindelig bivirkning. Andre former for ARIA er sjældnere.

** Forsinkede allergiske reaktioner er set op til 24 timer efter infusionen. Det kan være næsesymptomer, hududslæt eller hårtab.

*** Der er set dødsfald.

Praktiske erfaringer

  • Risikoen for at få ARIA (væskeansamling og/eller småblødninger i hjernen) afhænger af et gen kaldet ApoE ε4. Hvis du ikke har dette gen eller kun én kopi af genet er risikoen betydeligt mindre, end hvis du har to kopier af genet.
  • I de undersøgelser der er udført med LEQEMBI®, gav ARIA oftest ingen symptomer, men blev fundet ved scanning af hjernen. Samlet set fik ca. 17 % af deltagerne i undersøgelserne ARIA. I de tilfælde, hvor der er symptomer, kan det fx være i form af hovedpine, forvirring, svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser og krampeanfald.
  • De fleste reaktioner efter infusion ses ved den første behandling og er oftest milde til moderate.
    Hvis der opstår en reaktion, kan infusionen gives langsommere, eller evt. stoppes og ved efterfølgende infusioner kan man så forebygge reaktioner ved at give fx antihistamin, paracetamol eller binyrebarkhormon før infusionen startes.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

LEQEMBI 100 mg/ml / 2 ml

Lecanemab

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 100 mg/ml

Pris

3.018,20 kr. (1.509,10 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

LEQEMBI 100 mg/ml / 5 ml

Lecanemab

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 100 mg/ml

Pris

5.966,25 kr. (1.193,25 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Tirsdag den 22. september 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 28. september 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.