Gå til indhold

Levodonna

Sandoz
Virksomme stoffer

Levonorgestrel

Indhold

Bruges mod

Levodonna er et svangerskabsforebyggende middel. En fortrydelsespille.

Levodonna anvendes efter ubeskyttet samleje for at forhindre graviditet.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksne og unge

Der tages 1 tablet (1,5 mg) hurtigst muligt, helst inden for 12 timer og ikke senere end 72 timer efter ubeskyttet samleje.

Bemærk:

Begrænsede data vedrørende anvendelse til kvinder under 16 år.


Sådan virker medicinen

  • Virker primært ved at blokere og/eller forsinke ægløsningen, hvis midlet administreres hurtigst muligt efter ubeskyttet samleje.
  • Bør kun anvendes undtagelsesvis, idet sikkerheden for at undgå graviditet er væsentlig mindre end ved anvendelse af p-piller.
  • Maksimal plasmakoncentration nås inden for 3 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 43 timer.
  • Virkningen kan muligvis være nedsat hos overvægtige kvinder med BMI > 30 kg/m2.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svimmelhed
  • Blødning fra skeden
  • Udebleven menstruation
  • Underlivssmerter

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Brystspænding
  • Pletblødning

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Opkastning
  • Smertefulde menstruationer

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Levodonna 1,5 mg / 1 stk. (blister)

Levonorgestrel

Lægemiddelform

Tabletter 1,5 mg

Pris

77,80 kr. (77,80 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Håndkøb, apoteksforbeholdt

Billigste erstatning

Tomonil 1,5 mg / 1 stk. (blister) - 74,90 kr. (74,90 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Torsdag den 24. juli 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.