Gå til indhold

Libtayo

Regeneron
Virksomme stoffer

Cemiplimab

Indhold

Bruges mod

Libtayo er et middel til immunterapi (antistof).

Libtayo anvendes til behandling af

  • Hudkræft
  • Visse former for lungekræft
  • Livmoderhalskræft, som er blevet værre under eller efter kemoterapi.

Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som koncentrat til infusionsvæske, der efter fortynding indgives i en blodåre.

Behandlingen er individuel og afpasses dels efter virkningen, dels efter graden og omfanget af bivirkninger.

Bemærk:

  • Ved alvorlige bivirkninger kan det blive nødvendigt at afbryde infusionen midlertidigt eller evt. stoppe behandlingen helt.
  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at blokere en bestemt receptor (PD-1), som ellers ville hæmme immunforsvaret. Ved at forhindre denne hæmning, vil kroppens immunforsvar have en forstærket virkning mod kræftcellerne.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 20 døgn.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Forhøjet blodsukker
  • Hårtab

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Træthed
  • Luftvejsinfektion
  • Vægttab
  • Nedsat appetit
  • Muskel- og ledsmerter
  • Søvnløshed
  • Hoste
  • Hudkløe
  • Hududslæt

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forhøjet stofskifte
  • Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion
  • Nedsat stofskifte
  • Mavesmerter
  • Mundbetændelse
  • Tyktarmsbetændelse
  • Leverbetændelse
  • Reaktioner og ubehag under infusionen eller injektionen
  • Leverpåvirkning
  • Ledbetændelse
  • Ledsmerter
  • Nervebetændelse fx på arme og ben
  • Nyrebetændelse
  • Urinvejsinfektion
  • Betændelseslignende reaktion i lungerne
  • Åndenød
  • Forhøjet blodtryk
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Opkastning
  • Temperaturstigning
  • Forhøjet kreatinin i blodet
  • Hovedpine
  • Forstadium til hudkræft

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i hjertets hinder
  • Hjertemuskelbetændelse
  • Betændelsestilstand i hypofysen
  • Hornhindebetændelse
  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Sjögrens syndrom
  • Forhøjet galdefarvestof
  • Diabetes
  • Dårligt fungerende binyrebark
  • Muskelgigt
  • Muskelsvaghed
  • Betændelse i centralnervesystemet
  • Betændelse i hjernens hinder
  • Hjerne- og rygmarvsbetændelse
  • Hjernebetændelse
  • Hjernehindebetændelse
  • Muskelsvækkelse
  • Nervebetændelse
  • Nerveforstyrrelser - fx føleforstyrrelser og lammelser i arme og ben
  • Småblødninger i hud og slimhinder
  • Karbetændelse

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i skjoldbruskkirtel
  • Betændelse i mavens slimhinde

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Muskelbetændelse

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Sjælden blodsygdom
  • Afstødning af transplanteret organ
  • Blærebetændelse

Sjældent er der set mangel på fordøjelsesenzymer fremstillet af bugspytkirtlen og cøliaki (ved indtagelse af glutenholdige fødevarer med symptomer som mavesmerter, diarré og oppustethed).

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Libtayo 350 mg / 1 stk.

Cemiplimab

Lægemiddelform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning 350 mg

Pris

46.738,00 kr. (46.738,00 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Fredag den 30. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.