Gå til indhold

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb.

TEVA
Virksomme stoffer

Hydrochlorthiazid, Lisinopril

Indhold

Bruges mod

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" er et middel, der anvendes mod forhøjet blodtryk, hvor behandling med ét middel ikke er tilstrækkelig.

ACE-hæmmer og vanddrivende middel i kombination.

Dosering

Findes som tabletter.

Voksne

  • Sædvanligvis 1-2 tabletter 1 gang i døgnet.

Bemærk:

  • Erfaring savnes vedr. børn og unge under 17 år.

Sådan virker medicinen

  • Lisinopril hæmmer det enzym, der omdanner angiotensin I til det blodtryksforhøjende hormon, angiotensin II. Et fald i mængden af dette hormon fører til, at blodkarrene udvides, så blodtrykket falder. Midlet påvirker desuden salt- og vandudskillelsen gennem nyrerne, så hjertet belastes mindre.
  • Hydrochlorthiazid øger saltudskillelsen i nyrerne. Den øgede saltudskillelse vil "trække" vand med ud af kroppen. Herved falder blodtrykket.
  • Virkningen indtræder efter ca. 2 timer, er maksimal efter 4-6 timer og varer i ca. 24 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 12 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svimmelhed
  • Påvirkning af nyrerne
  • Blodtryksfald når man rejser sig
  • Lavt blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Konstant træthedsfølelse
  • Hovedpine
  • Hoste

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Mavesmerter
  • Urinsyregigt
  • Muskelkramper
  • Muskelsvaghed
  • Ændring i hudens følesans
  • Impotens
  • Overfølsomhed over for sollys

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Hurtig hjerterytme
  • Diarré
  • Gener fra mave-tarmkanalen
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Opkastning
  • kraftesløshed
  • Søvnforstyrrelser
  • Smerter i brysterne
  • Høfeber
  • Hudkløe
  • Udslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blodmangel
  • For lavt antal neutrofiler (hvide blodlegemer)
  • Øget risiko for infektioner på grund af mangel af hvide blodlegemer
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Akut vejrtrækningsbesvær (skyldes det vanddrivende stof)

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Grøn stær (akut)
  • Nærsynethed (akut)
  • Synsforstyrrelser
  • Væskeudtrængning i øjets årehinde
  • Anafylaktisk chok - en akut allergisk tilstand
  • Hudkræft
  • Depression
  • Kraftig hudreaktion hvor huden går til grunde
  • Karbetændelse i huden

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i spytkirtel

I forbindelse med de første doser kan der hos enkelte personer komme udtalt blodtryksfald.

Praktiske erfaringer

Lisinopril

En tør og irriterende hoste forsvinder som regel ikke ved at skifte til en anden medicin af samme type, men går oftest væk, hvis man skifter til en anden slags blodtryksmedicin.
I starten af behandlingen kan der være risiko for kraftigt blodtryksfald, især hvis man får flere typer medicin samtidig. Det kan ofte mindskes ved at starte med en lavere dosis.
Hvis man tidligere har haft en alvorlig hævelse i ansigt, læber eller svælg i forbindelse med denne type medicin, må den ikke bruges igen, og der skal udvises forsigtighed ved skift til lignende behandling.

Hydrochlorthiazid

Hvis man har urinsyregigt, kan Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" øge urinsyren og hermed øge risikoen for nye anfald.
Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis" kan gøre huden mere følsom over for sollys, og ved lang tids brug kan det øge risikoen for hudkræft. Der kan også forekomme forhøjet blodsukker og i sjældne tilfælde problemer med rejsning.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Lisinopril-HClthiazid "Actavis 10+12,5 mg / 100 stk.

Hydrochlorthiazid

Lægemiddelform

Tabletter 10+12,5 mg

Pris

148,70 kr. (1,49 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Lisinopril-HClthiazid "Actavis 20+12,5 mg / 100 stk.

Hydrochlorthiazid

Lægemiddelform

Tabletter 20+12,5 mg

Pris

205,70 kr. (2,06 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Lisinoplus 20+12,5 mg / 100 stk. (blister) - 204,40 kr. (2,04 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Tirsdag den 1. september 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 28. september 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.