Marlodon

Findes som tabletter.

Smerter

• Voksne. Startdosis. Sædvanligvis 2,5 mg 2-3 gange i døgnet.

Afvænning ved afhængighed af morfin eller morfinlignende stoffer

Dosis er individuel.

Bemærk:

Bør ikke tages oftere end hver 4.-8. time, da man ellers risikere ophobning af stoffet i kroppen.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min)

Der er risiko for lav fødselsvægt, men ikke misdannelser. Hvis midlet bruges sidst i graviditeten, kan barnet få abstinenssymptomer efter fødslen. Anvendes i særlige tilfælde efter aftale med lægen.

Læs mere om gravide og medicin

Læs mere om ammende og medicin.

Marlodon bør ikke anvendes ved alvorlige vejrtrækningsproblemer.

• Marlodon skal anvendes med forsigtighed ved
  • Addisons sygdom
  • behandling af ældre
  • bevidsthedspåvirkning
  • forhøjet tryk i kraniet og kranieskader
  • svulst i binyremarven (fæokromocytom).
  • Dårligt fungerende hypofyse (kirtel ved hjernen)
  • åndedrætsbesvær
  • lavt stofskifte
  • forstørret prostata
  • hjerte-kar-sygdomme
  • sygdomme i galdevejene
  • visse tarmsygdomme.
• Midlet kan nedsætte dannelsen af binyrebarkhormon og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med tilskud af binyrebarkhormon under behandlingen.
• For lavt blodsukker er set i nogle tilfælde, når dosis øges og man skal muligvis have målt blodsukker efter øgning af dosis.
• Der kan være risiko for at midlet ophobes i kroppen ved gentagen brug.
• Alkohol forstærker midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
• Forsigtighed ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Dosis skal muligvis sænkes.
• Midlet kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Er afhængighed opstået, vil pludseligt ophør med indtagelse af midlet udløse abstinenssymptomer, der viser sig ved almen utilpashed, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, diarré, hovedpine, rysten på arme og ben og evt. kramper. Desuden kan der opstå en stærk trang til atter at indtage stoffet. Ved ophør af behandlingen skal dosis derfor nedtrappes gradvist for at undgå abstinenser.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Det betyder, at man har behov for højere og højere doser for at behandle de samme smerter.
• Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har øget risiko for at udvikle forlænget QT-interval - en særlig type rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder fx ved for lidt kalium i blodet, langsom puls, forskellige hjertelidelser, samtidig brug af vanddrivende midler samt hvis man er kvinde eller over 65 år.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-90 ml/min).

Nedsat leverfunktion

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever.

Marlodon kan virke sløvende og kan derfor påvirke din evne til at færdes sikkert i trafikken eller betjene maskiner.

Tal med din læge.
Du kan læse mere om Sundhedsstyrelsens anbefalinger om trafikfarlige lægemidler her.

Læs mere om trafik og medicin.

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

• Rifampicin (tuberkulosemiddel) og visse HIV-midler nedsætter virkningen af Marlodon.
• Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (beroligende midler og sovemidler), midler, der indeholder cannabis samt gabapentin, pregabalin og phenobarbital (epilepsimidler) forstærker Marlodons hæmmende virkning på centralnervesystemet (bl.a. med øget sløvhed og påvirkning af vejrtrækningen).
• Bl.a. visse svampemidler (fluconazol og voriconazol) kan øge virkningen af Marlodon, mens visse andre midler, bl.a. visse midler mod HIV (proteasehæmmere) samt naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Marlodon.
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.
• Samtidig brug af visse midler mod depression (fx SSRI-midler, SNRI-midler), visse smertestillende midler (tramadol, fentanyl), visse midler mod ADHD (amfetamin) og visse midler mod migræne (triptaner) giver risiko for serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand), der kræver hurtig lægehjælp.
• Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre forlænget QT-interval - en særlig form for rytmeforstyrrelser i hjertet. Det gælder bl.a. visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser, visse midler mod psykoser samt flere antibiotika og antidepressiva.