Gå til indhold

Mercilon®, komb.

Organon Denmark
Virksomme stoffer

Desogestrel, Ethinylestradiol

Indhold

Bruges mod

Mercilon® anvendes som svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat.

Midlet indeholder to stoffer, et kvindeligt kønshormon (østrogen) og et syntetisk progesteronlignende kønshormon (gestagen). Der er samme hormonindhold i alle tabletterne.

Dosering

Findes som tabletter.
Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage.

Bemærk:

  • For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Har man glemt at tage en tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker. Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig. Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 30 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter
  • Svimmelhed
  • Depression
  • Humørsvingninger
  • Nervøsitet
  • Udebleven menstruation

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Vægtøgning
  • Hovedpine
  • Brystspænding
  • Smertefulde menstruationer
  • Smerter i brysterne
  • Acne

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • knoglesygdom der giver nedsat hørelse
  • Migræne
  • Forhøjet blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nedsat sexlyst

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergiske reaktioner
  • Alvorlig hudreaktion
  • Blodpropper

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svulster i leveren
  • Brystkræft
  • Godartet knude i brystet
  • Kræft i livmoderen
  • Livmoderhalskræft
  • Blodprop i lungerne

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Mercilon 150 + 20 mikrogram / 63 stk. (3x21)

Desogestrel

Lægemiddelform

Tabletter 150 + 20 mikrogram

Pris

81,40 kr. (1,29 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Femistad 150+20 mikrogram / 63 stk. (3 x 21) (blister) - 79,90 kr. (1,27 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Fredag den 13. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.