Gå til indhold

Modiodal®

Neuraxpharm
Virksomme stoffer

Modafinil

Indhold

Bruges mod

Modiodal® er et middel, der anvendes ved den sjældne sygdom narkolepsi, der viser sig ved en pludselig, uimodståelig søvntrang, som kan medføre talrige daglige anfald af kortvarig søvn.

Dosering

Findes som tabletter.

  • Voksne. Sædvanligvis 2 tabletter (200 mg) i døgnet. Dosis kan øges til 4 tabletter (400 mg) i døgnet. Tages enten om morgenen eller fordelt på 2 doser morgen og middag.
  • Ældre over 65 år bør starte med 1 tablet (100 mg) i døgnet.
  • Midlet må ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af mulig øget risiko for alvorlige hudbivirkninger.

Sådan virker medicinen

  • Virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, bl.a. dopamin.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-12 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hovedpine

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Sløret syn
  • Mavesmerter
  • Leverpåvirkning
  • Svimmelhed
  • Ændring i hudens følesans
  • Angst
  • Depression
  • Forvirring
  • Nervøsitet
  • Tankeforstyrrelser

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Hurtig hjerterytme
  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Forstoppelse
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Kraftesløshed
  • Nedsat appetit
  • Døsighed
  • Irritabilitet
  • Søvnløshed
  • Smerter i brysterne
  • Afslapning af karrenes muskler

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Ekstra hjerteslag
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Langsom puls
  • Synsforstyrrelser
  • Allergiske reaktioner
  • Påvirkning af ekg
  • Diabetes
  • For meget kolesterol i blodet
  • Forhøjet blodsukker
  • Benkramper
  • Ledsmerter
  • Muskelkramper
  • Rygsmerter
  • Øget muskelspænding
  • Bevægeforstyrrelser
  • Hukommelsesbesvær
  • Koordinationsbesvær
  • Migræne
  • Muskelsvækkelse
  • Nedsat følesans
  • Rysten
  • Stimulering af centralnervesystemet
  • Ufrivillige rykkende bevægelser
  • Aggressivitet
  • Humørsvingninger
  • Hyperaktivitet
  • Personlighedsændringer
  • Selvmordstanker
  • Talebesvær
  • Uro og rastløshed
  • Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop
  • Vandladningsbesvær
  • Astma
  • Åndenød
  • Forhøjet blodtryk
  • Lavt blodtryk
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Tørre øjne
  • Betændelse på tungen
  • Luft fra tarmen
  • Opkastning
  • Smagsforstyrrelser
  • Sure opstød
  • Synkebesvær
  • Sår i munden
  • Vægttab
  • Vægtøgning
  • Tørst
  • Øget appetit
  • Muskelsmerter
  • Nakkesmerter
  • Søvnforstyrrelser
  • Unormale drømme
  • Unormal urin
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Nedsat sexlyst
  • Bihulebetændelse
  • Halsbetændelse
  • Hoste
  • Høfeber
  • Næseblod
  • Acne
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Øget svedtendens

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hallucinationer
  • Manier
  • Psykoser

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Alvorlige hudreaktioner

Praktiske erfaringer

  • Hovedpine er den almindeligste bivirkning og ses hos ca. 21 % Risikoen for hovedpine og sværhedgraden er afhængig af dosis, men er oftest mild til moderat og forbigående.
  • Kvalme ses som en almindelig bivirkning og vil normalt svinde, hvis man fortsætter behandlingen.
  • Modiodal® virker stimulerende på centralnervesystemet (CNS) og kan derfor give problemer med at falde i søvn, forandringer i humøret samt nervøsitet og rastløshed.
  • Alvorlige hudreaktioner er set i sjældne tilfælde ved behandling med Modiodal® - oftest i de første 1-5 uger af behandlingen. Man skal være opmærksomhed på evt. hudreaktioner og evt. kontakte lægen, hvis de forekommer.
  • Den stimulerende effekt på hjerte-karsystemet kan medføre bivirkninger som hurtig puls og forhøjet blodtryk og du vil evt. skulle til regelmæssig kontrol hos lægen for at overvåge blodtryk og hjerte.
  • Som det gælder andre midler, der virker stimulerende på centralnervesystemet, kan Modiodal® misbruges.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Modiodal 100 mg / 30 stk. (blister)

Modafinil

Lægemiddelform

Tabletter 100 mg

Pris

507,45 kr. (16,91 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Myldamo 100 mg / 30 stk. (blister) - 63,75 kr. (2,13 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Fredag den 27. februar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.