Gå til indhold

Naproxen "Nordic Prime"

Parallelimport
Virksomme stoffer

Naproxen

Indhold

Bruges mod

Naproxen "Nordic Prime" er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Naproxen "Nordic Prime" anvendes til behandling af svage smerter, fx hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter eller menstruationssmerter.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Dosering

Findes som tabletter.

Gigtsygdomme og smerter

Voksne. Sædvanligvis 500-1.000 mg i døgnet fordelt på 2 doser.


Menstruationssmerter

Sædvanligvis 250-500 mg efter behov. Døgndosis må højst være 1.000 mg.


Leddegigt hos børn

10 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser.

Bemærk:

Smertebehandling af børn under 12 år samt stærkt overvægtige børn skal ske i samråd med lægen.


Sådan virker medicinen

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 12-15 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Forstoppelse
  • Halsbrand
  • Kvalme

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Hjertesvigt
  • Høretab
  • Tinnitus
  • Synsforstyrrelser
  • Mundbetændelse
  • Svimmelhed
  • Åndenød
  • Småblødninger i hud og slimhinder
  • Hævelser pga. væskeophobning i kroppen

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Opkastning
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Øget svedtendens

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blødning i mave-tarm-kanalen
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Leverpåvirkning
  • For meget kalium i blodet
  • Depression
  • Koncentrationsbesvær
  • Problemer med tankevirksomhed og hukommelse
  • Overfølsomhed over for sollys

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hjertebanken
  • Mareridt
  • Søvnløshed

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergiske reaktioner
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i synsnerven *
  • Alvorlig hudreaktion
  • Påvirkning af nyrerne
  • Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer

*I sjældne tilfælde er der rapporteret om uønskede øjensygdomme, men man har ikke fastslået, om det kan skyldes Naproxen "Nordic Prime". Hvis du får synsforstyrrelser under behandlingen, skal der foretages en øjen- undersøgelse.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Naproxen "Nordic Prime" 500 mg / 30 stk. (blister)

Naproxen

Lægemiddelform

Tabletter 500 mg

Pris

164,25 kr. (5,47 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Naproxen "Nordic Prime" 500 mg / 100 stk. (blister)

Naproxen

Lægemiddelform

Tabletter 500 mg

Pris

350,75 kr. (3,51 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Fredag den 28. november 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.