Gå til indhold

Nemluvio®

Galderma Nordic
Virksomme stoffer

Nemolizumab

Indhold

Bruges mod

Nemluvio® anvendes til behandling af:

  • Atopisk eksem hos voksne og børn fra 12 år.
  • Prurigo Nodularis hos voksne, karakteriseret ved hårde (meget) kløende knolde/knuder på arme og ben.

Dosering

Findes som pulver i en pen, der efter opløsning indsprøjtes under huden.

Atopisk eksem

Voksne og børn fra 12 år

Anbefalet startdosis: 60 mg.

Vedligeholdelse: 30 mg hver 4. uge i 16 uger.

Hvis behandlingen virker godt, fortsættes med 30 mg hver 8. uge.

Prurigo nodularis

Voksne med legemsvægt under 90 kg

Anbefalet startdosis: 60 mg.

Vedligeholdelse: 30 mg hver 4. uge.

Voksne med legemsvægt på 90 kg eller derover

Anbefalet startdosis: 60 mg.

Vedligeholdelse: 60 mg hver 4. uge.

Bemærk:

  • Hvis der ikke ses synlig effekt efter 16 uger, bør behandlingen afbrydes.
  • Erfaring savnes ved børn under 12 år eller til personer, der vejer under 30 kg.

Sådan virker medicinen

Nemluvio® virker ved at hæmme et signalstof i kroppen (IL-31), som er med til at give kløe, betændelse og arvævsdannelse. Medicinen dæmper derfor kløe og betændelse uden at svække kroppens immunforsvar.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Forværret astma
  • Betændelse i huden
  • Eksem

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nældefeber
  • Svampeinfektion i huden
  • Reaktioner på indstiksstedet
  • Hovedpine
  • Kløende hududslæt
  • Mønteksem

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Nemluvio 30 mg / 1 stk.

Nemolizumab

Lægemiddelform

Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 30 mg

Pris

19.317,30 kr. (19.317,30 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Onsdag den 7. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.