Gå til indhold

Nix®

ACO
Virksomme stoffer

Permethrin

Indhold

Bruges mod

Nix® anvendes mod:

  • Fnat og Lus.

Dosering

Findes som creme og shampoo.

Hovedlus

Shampoo, dosis

  • Voksne og børn over 2 år: ½-1 flaske (30-60 ml) afhængig af hårets længde.
    • Håret vaskes i almindelig shampoo uden balsam og tørres med et håndklæde.
    • Derefter masseres Nix®-shampooen omhyggeligt ind i hår og hovedbund.
    • Shampooen skal blive siddende i 10 minutter, hvorefter håret skylles grundigt med vand og tørres med et rent håndklæde.
    • Døde lus kan fjernes med en tættekam, mens håret endnu er vådt.
    • Behandlingen bør gentages efter 8 dage.
    • Bemærk:
      • Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.

Fnat

Creme, dosis

  • Voksne og unge over 12 år: 1-2 tuber
  • Børn 6-12 år: Op til en halv tube
  • Børn 2 måneder - 6 år: Op til en kvart tube.
    • Huden skal være ren, tør og afkølet, før behandlingen indledes.
    • Cremen gnides omhyggeligt ind i huden fra kæberanden og nedefter i et tyndt lag, især ved fingre, tæer (også under negle), under arme, på bryster, i navlen og ved kønsorganerne.
    • Cremen skal blive siddende i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af med varmt vand og sæbe. Hvis hænderne bliver vasket før der er gået 8 timer skal cremen påføres igen efter hver håndvask.
    • Derefter tager man rent tøj på.
    • Det brugte tøj og sengelinned vaskes.
    • Øvrige sengeudstyr luftes.
    • Behandlingen gennemføres bedst om aftenen med bad næste morgen.
    • Behandlingen bør gentages efter en uge.
    • Bemærk:
      • Ved behandling af børn under 3 år skal også ansigt, ører og hårbund behandles, dog undtaget partiet omkring øjne og mund.
      • Børn bør forhindres i at slikke cremen af hænderne, fx ved at have handsker på.
      • Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.

Kropslus og fladlus

  • Creme kan anvendes som ved behandling af fnat.
  • Det brugte tøj og sengelinned renses kemisk eller varmebehandles ved 60-100 °C i 30 minutter i en ovn eller tørretumbler.

Sådan virker medicinen

Virker ved at dræbe lusene og deres æg.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Ændring i hudens følesans

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Brændende fornemmelse i huden
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Tør hud (gel)

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Eksem

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Væskeophobning i huden (mindre væskeophobning i hårbunden)*

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Åndenød **
  • Rødme
  • Pigmentforandringer (gel)

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nældefeber
  • Hudafskrabning (gel)

* Kun set efter brug af shampoo

** Kun set ved patienter med allergi.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Creme:

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge.

Nix 5% / 30 g

Permethrin

Lægemiddelform

Creme 5%

Pris - Ikke fast pris

Generelt klausuleret medicintilskud, håndkøb

Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt

Nix 5% / 30 g

Permethrin

Lægemiddelform

Creme 5%

Pris - Ikke fast pris

Generelt klausuleret medicintilskud, håndkøb

Håndkøb, ikke apoteksforbeholdt

Nix 1% / 59 ml

Permethrin

Lægemiddelform

Shampoo 1%

Pris - Udgået 16-02-2026

Intet tilskud

Håndkøb, apoteksforbeholdt

Revisionsdato

Tirsdag den 21. oktober 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.