Gå til indhold

Oftaquix

Santen
Virksomme stoffer

Levofloxacin

Indhold

Bruges mod

Oftaquix er et middel mod infektion i øjet. Fluorquinolon.

Oftaquix anvendes til behandling af øjeninfektioner, som kan påvirkes af levofloxacin, hvis der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med andre øjenmidler.

Dosering

Findes som øjendråber.

  • Sædvanligvis 1 dråbe hver 2. time de første 2 dage. Derefter 1 dråbe 4 gange i døgnet fra 3.-5. dag.

Bemærk: Oftaquix bør ikke anvendes til børn under 1 år på grund af manglende dokumentation for sikkerhed og effekt.


Sådan virker medicinen

Virker ved at hæmme et enzym i bakterierne, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for mange forskellige bakteriearter og er således bredspektret. Midlet bør derfor kun benyttes ved alvorlige infektioner.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget
  • Røde øjne
  • Øjenirritation
  • Øjenkløe

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forandringer på hornhinden
  • Sår på hornhinden *

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergiske reaktioner

* Benzalkoniumchlorid kan i meget sjældne tilfælde medføre skade på hornhinden.

Alvorlige hudreaktioner er i meget sjældne tilfælde beskrevet.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Oftaquix 5 mg/ml / 5 ml

Levofloxacin

Lægemiddelform

Øjendråber, opløsning 5 mg/ml

Pris

175,90 kr. (35,18 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Oftaquix 5 mg/ml / 30 x 0,3 ml

Levofloxacin

Lægemiddelform

Øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 5 mg/ml

Pris

190,15 kr. (21,13 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Revisionsdato

Tirsdag den 4. marts 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.