Gå til indhold

Omlyclo®

Celltrion Healthcare
Virksomme stoffer

Omalizumab

Indhold

Bruges mod

  • Omlyclo® er et biologisk lægemiddel mod astma, kronisk bihulebetændelse med polypper og kronisk nældefeber.
  • Forebyggende mod astmaanfald. Anvendes som supplement til andre astmamidler til behandling af svær vedvarende astma.
    Virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på igangværende anfald. Effekten af Omlyclo® ved astma kan først vurderes efter 16 ugers behandling.
  • Sammen med næsespray med binyrebarkhormon i behandlingen af kronisk bihulebetændelse med næsepolypper (CSRwNP).
  • Som en del af behandlingen af kronisk spontan urticaria (kronisk nældefeber).

Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som injektionsvæske i en forfyldt injektionssprøjte.

Indsprøjtes under huden.
Dosis er individuel og afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

Astma

  • Voksne og børn over 6 år. Sædvanligvis 75-600 mg hver 2. eller 4. uge.

Kronisk bihulebetændelse med næsepolypper

  • Voksne. Sædvanligvis 75-600 mg hver 2. eller 4. uge.

Kronisk spontan urticaria

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 300 mg hver 4. uge.

Sådan virker medicinen

  • Virker ved at binde sig til et bestemt stof, immunglobulin E (IgE), som er medvirkende årsag til de vævsreaktioner, der ses ved allergisk betinget astma.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 24-26 dage.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Temperaturstigning *

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Mavesmerter *
  • Ledsmerter

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Reaktioner og ubehag på indstiksstedet
  • Hovedpine (ses hos over 10% af børn 6-12 år)

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Svimmelhed
  • Ændring i hudens følesans
  • Muskelsammentrækninger i luftrørene
  • Overfølsomhed over for sollys
  • Besvimelsesanfald
  • Blodtryksfald når man rejser sig
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Fordøjelsesbesvær
  • Kvalme
  • Træthed
  • Nældefeber
  • Influenzalignende symptomer
  • Vægtøgning
  • Døsighed
  • Halsbetændelse
  • Hoste
  • Hudkløe
  • Hududslæt
  • Ansigtsrødme (anfaldsvis)

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Infektion med parasitter - fx orm
  • Udvikling af antistoffer
  • Alvorlig bindevævssygdom
  • Hævelse i struben

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Tilstand med udslæt og feber samt smerter og hævelse i leddene
  • Allergisk betændelse i blodkarrene
  • Hårtab

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hævede led
  • Muskelsmerter

* Set hos børn 6-12 år.

Ovenstående bivirkninger er opgjort ved behandling af astma. Ved kronisk spontan urticaria er følgende almindelige (1-10 %) bivirkninger set:

  • Reaktioner på indstiksstedet
  • Ledsmerter
  • Hovedpine
  • Bihulebetændelse
  • Infektioner i øvre luftveje.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Omlyclo 75 mg / 1 stk.

Omalizumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 75 mg

Pris

1.527,00 kr. (1.527,00 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Omlyclo 150 mg / 1 stk.

Omalizumab

Lægemiddelform

Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte 150 mg

Pris

2.530,90 kr. (2.530,90 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse

Revisionsdato

Torsdag den 18. december 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.