Gå til indhold

Ophthajod

XGX Pharma
Virksomme stoffer

Povidon, ioderet

Indhold

Bruges mod

Ophthajod er et øjenmiddel.

Ophthajod bruges til at rense øjets overflader (hornhinden, bindehinden og lommen mellem øjet og øjenlåget (conjunctivalsækken) og øjenomgivelserne (øjenlåg, øjenvipper og kinder) for at mindske risikoen for infektion inden og under øjenoperation.

Dosering

  • Området i og omkring øjet renses 3 gange med Ophthajod.
  • Efter 3 min. gennemskylles øjet med steril fysiologisk saltvandsopløsning.

Bemærk:

  • Må kun anvendes i øjne og på hud.
  • Må ikke bruges til spædbørn under 3 mdr. pga. den øgede risiko for optagelse af jod i kroppen.

Sådan virker medicinen

Ophthajod indeholder povidon-jod, som har en antimikrobiel og antiseptisk virkning, der dræber bakterier, sporer, svampe og vira.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Alvorlig forhøjelse af stofskiftet
  • Nedsat stofskifte

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forstyrrelse af skjoldbruskkirtlens funktion
  • Øjenbetændelse
  • Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet
  • Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand
  • Overfølsomhed
  • Hududslæt ved kontakt med midlet

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Rødmen af øjet
  • Øjenirritation
  • Misfarvning af huden

Indeholder phosphater der i meget sjældne tilfælde kan medvirke til, at der dannes uklare pletter af kalk på hornhinden.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Ophthajod 50 mg/ml / 4 ml

Povidon, ioderet

Lægemiddelform

Øjendråber, opløsning 50 mg/ml

Pris

240,30 kr. (60,08 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse og speciallæger

Revisionsdato

Torsdag den 13. marts 2025. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.