Gå til indhold

Oxabenz®

TEVA
Virksomme stoffer

Oxazepam

Indhold

Bruges mod

Oxabenz® anvendes som beroligende middel ved angst og uro samt ved abstinenser efter alkoholmisbrug. Benzodiazepin.

Dosering

Findes som tabletter.

Angst og uro
Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (15 mg) 1-3 gange i døgnet.

Alkoholabstinenser
Sædvanligvis 2 tabletter (30 mg) 1-3 gange i døgnet.

Bemærk: 

Dosis skal nedsættes til ældre.


Sådan virker medicinen

  • Virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper.
  • Virkningen indtræder inden for 1-2 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 8-15 timer. Midlet er først helt ude af kroppen efter 1½-2 døgn.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Døsighed

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Sløvhed
  • Depression
  • Forvirring
  • Søvnighed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme
  • Mundtørhed

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Balanceforstyrrelser
  • Fysisk og psykisk afhængighed
  • Muskelsvaghed
  • Besvær med at styre arme og ben
  • Hukommelsesbesvær
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Lavt blodtryk

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Træthed
  • Nedsat appetit
  • Øget appetit
  • Hovedpine
  • Nedsat sexlyst
  • Øget sexlyst

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Uventede psykiske reaktioner - fx aggressivitet og uro
  • Nedsat vejrtrækning

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Øget spytdannelse
  • Søvnløshed
  • Øget sekret i luftvejene
  • Allergiske hudreaktioner

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Tilvænning
  • Leverpåvirkning
  • Muskelkramper ***
  • Angst
  • Humørsvingninger
  • Nedsat reaktionsevne

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Gulsot

* Ved høje doser er der set hukommelsestab i forhold til ting, der er sket, efter midlet er indtaget.

** Uventede psykiske reaktioner ses oftest hos børn og ældre.

*** Disse uventede reaktioner er set med ukendt hyppighed.

Praktiske erfaringer

  • I starten af behandlingen kan der ses døsighed og træthed, svimmelhed samt forsinket eller langsom tænkning, bevægelse, tale og reaktionsevne. Disse bivirkninger vil aftage med tiden, hvis du tager Oxabenz® dagligt.
  • Alle såkaldt benzodiazepiner som Oxabenz® medføre risiko for udvikling af afhængighed og tolerans over for midlet. Udvikling af tolerans betyder, at man skal have større doser for at opnå samme effekt. Dette gælder særligt den sløvende effekt og i mindre grad den beroligende effekt. Risikoen for afhængighed øges jo højere dosis du tager og jo længere tid behandlingen varer. Afhængighed kan opstå efter nogle få ugers behandling med normale doser og vil vise sig som abstinenser (bl.a. søvnløshed, uro, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring) ved ophør af behandlingen.
  • Benzodiazepiner som Oxabenz® nedsætter opmærksomheden, hukommelsen og evnen til indlæring. Effekten er afhængig af dosis og den enkeltes følsomhed over for midlet. Ved høje doser kan der ses desorientering og forvirring, særligt hos ældre.
  • De mest almindelige bivirkninger efter længere tids behandling er nedsat handlekraft, manglende interesse for omgivelserne, manglende motivation og følelser, hurtig udvikling af træthed samt evt. depression.
  • Brug af høje doser kan føre til muskelsvaghed og dårlig koordination af bevægelser med fx usikker gang, klodsethed og utydelig tale. Også påvirkning af vejrtrækningen kan forekomme ved høje doser og forsigtighed anbefales, hvis du lider af en kronisk lungesygdom.
  • Såkaldt paradokse psykiske reaktioner (bl.a. aggressivitet, ophidselse, irritabilitet, hallucinationer) ses oftest hos børn og ældre. Forekommer de, bør behandlingen stoppes.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Oxabenz 15 mg / 25 stk.

Oxazepam

Lægemiddelform

Tabletter 15 mg

Pris

186,30 kr. (7,45 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Billigste erstatning

Oxazepam "Alternova" 15 mg / 25 stk. (blister) - 185,10 kr. (7,40 kr. pr. enhed)

Oxabenz 15 mg / 50 stk.

Oxazepam

Lægemiddelform

Tabletter 15 mg

Pris

295,05 kr. (5,90 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Billigste erstatning

Oxazepam "Alternova" 15 mg / 50 stk. (blister) - 294,40 kr. (5,89 kr. pr. enhed)

Oxabenz 15 mg / 100 stk.

Oxazepam

Lægemiddelform

Tabletter 15 mg

Pris

381,20 kr. (3,81 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Receptpligtigt, en udlevering

Billigste erstatning

Oxazepam "Alternova" 15 mg / 100 stk. (blister) - 380,40 kr. (3,80 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Onsdag den 3. juni 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 6. juli 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.