Gå til indhold

Ozurdex

AbbVie
Virksomme stoffer

Dexamethason

Indhold

Bruges mod

Ozurdex er et øjenmiddel. Binyrebarkhormon.

Ozurdex anvendes til behandling af betændelsesagtige reaktioner (inflammation) bagerst i øjnene eller efter tilstopning af øjenvener eller synsforringelse, som bl.a. kan skyldes diabetes.

Må kun udskrives af speciallæger i øjensygdomme.

Dosering

Findes som implantat med applikator.

Voksne. 700 mikrogram (1 implantat) indsprøjtes i øjet. Man behandler kun et øje ad gangen.


Sådan virker medicinen

Virker ved at hæmme de vævsreaktioner, som ses i øjnene ved inflammation.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Forhøjet tryk i øjet
  • Grå stær

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Blødning fra øjets slimhinder *
  • Hovedpine

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Blødning i glaslegeme *
  • Glaslegemeløsning
  • Grøn stær
  • Lysfænomener *
  • Nethindeløsning
  • Synsforstyrrelser
  • Synspåvirkning
  • Øjensmerter *
  • Migræne

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Betændelse i øjenlågsrandene
  • Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget *
  • Hævelse i øjets slimhinde *
  • Øjenlågsirritation

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Betændelse inde i øjet *
  • For lavt tryk i øjet *
  • Nethindeforandringer

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Implantatet flytter sig i øjet

* Disse bivirkninger skyldes proceduren med indsprøjtningen og ikke selve lægemiddelstoffet.

  • Lysfænomener ses som forbigående lysglimt i en del af synsfeltet og optræder inden for de første måneder. De forsvinder ofte af sig selv trods fortsat behandling.
  • Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Ozurdex 700 mikrogram / 1 stk.

Dexamethason

Lægemiddelform

Intravitreal implantat i applikator 700 mikrogram

Pris

9.624,90 kr. (9.624,90 kr. pr. enhed)

Intet tilskud

Kun til sygehuse og speciallæger

Revisionsdato

Onsdag den 25. september 2024. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.