- Pantoprazole "Teva" skal anvendes med forsigtighed ved kendt overfølsomhed for syrepumpehæmmere, da der kan være risiko for anafylaktisk chok (en akut alvorlig allergisk tilstand).
- Hvis du får Pantoprazole "Teva" i mere end tre måneder, er det muligt, at dine magnesiumniveauer i blodet kan falde. Lave magnesiumniveauer kan vises sig som træthed, ufrivillige muskelsammentrækninger, desorientering, kramper, svimmelhed eller øget hjertefrekvens. Fortæl det til lægen med det samme, hvis du får nogen af disse symptomer. Lave magnesiumniveauer kan også medføre en reduktion af kalium- eller calciumniveauerne i blodet. Din læge kan beslutte at tage regelmæssige blodprøver for at overvåge dine magnesiumniveauer.
- Pantoprazole "Teva" kan i sjældne tilfælde give alvorlige hudreaktioner, som kan være livstruende. Kontakt straks lægen, hvis du får et udbredt hududslæt, blærer, afskalning af huden eller sår i munden, øjnene eller på kønsdelene. Det gælder også, hvis udslættet opstår sammen med feber, hævede lymfeknuder eller påvirkning af andre organer. Lægen vil vurdere, om du skal have en anden behandling.
- Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (mere end 1 år) er forbundet med let øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled eller rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer for knogleskørhed. Patienter med risiko for knogleskørhed, bør have tilstrækkelig indtag af vitamin D og calcium ved samtidig behandling med Pantoprazole "Teva".
- Mulig risiko for B12 vitaminmangel ved langtidsbehandling af syrepumpehæmmere.