Gå til indhold

Paroxetin "Nordic Prime"

Parallelimport
Virksomme stoffer

Paroxetin

Indhold

Bruges mod

Paroxetin "Nordic Prime" er et middel, der anvendes til behandling af depression. SSRI.

Midlet anvendes desuden ved angst for samvær med andre (socialfobi), generaliseret angst, panikangst, stress efter ulykker eller lign. voldsomme hændelser (posttraumatisk stresstilstand (PTSD)) samt tvangsforestillinger og -handlinger (obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)).

Dosering

Findes som tabletter.

Depression

  • Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 tablet (20 mg) i døgnet om morgenen. Dosis kan evt. øges til 2-3 tabletter (40-60 mg) i døgnet.
  • Ældre. Begyndelsesdosis. ½ tablet (10 mg) i døgnet. Døgndosis er højst 2 tabletter (40 mg).
  • Effekt af behandlingen ses normalt efter 2-4 uger.

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
Voksne. Begyndelsesdosis. 1 tablet (20 mg) i døgnet. Dosis kan evt. øget til 2-3 tabletter (40-60 mg) i døgnet.

Generaliseret angst, posttraumatisk stresstilstand (PTSD) og angst for samvær med andre (socialfobi)
Voksne. Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 1 tablet (20 mg) i døgnet. Dosis kan evt. øges til 2½ tablet (50 mg) i døgnet.

Panikangst
Voksne. Begyndelsesdosis. ½ tablet (10 mg) i døgnet.

Bemærk:

Tabletterne tages normalt om morgenen og bør ikke tygges.

Nedsat nyrefunktion
Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-30 ml/min)


Sådan virker medicinen

  • Virker ved at øge mængden af signalstoffet serotonin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Reguleringen af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
  • Den fulde virkning ved depression kan forventes efter 3-6 ugers behandling.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 10-21 timer.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Meget almindelige

Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Seksuelle forstyrrelser *

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Kvalme

Almindelige

Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Synsforstyrrelser (fx sløret syn)
  • For meget kolesterol i blodet
  • Rysten
  • Svimmelhed
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnighed
  • Uro og rastløshed

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Mundtørhed
  • Opkastning
  • Kraftesløshed
  • Vægtøgning
  • Nedsat appetit
  • Hovedpine
  • Søvnløshed
  • Unormale drømme
  • Gaben
  • Øget svedtendens

Ikke almindelige

Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Tendens til blødninger (oftest fra hud eller slimhinder)
  • Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
  • Ændringer i blodtrykket (forbigående)
  • Bivirkninger fra bevægeapparatet
  • Forvirring
  • Hallucinationer
  • Manglende vandladning
  • Ufrivillig vandladning
  • Småblødninger i hud og slimhinder
  • Blodtryksfald når man rejser sig

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Hurtig hjerterytme
  • Forstørrede pupiller ****
  • Hudkløe
  • Hududslæt

Sjældne

Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Langsom puls
  • Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet
  • Leverpåvirkning
  • For lidt natrium i blodet (særligt hos ældre)
  • Kramper
  • Ledsmerter
  • Motorisk uro
  • Angst
  • Manier
  • Panikanfald
  • Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Muskelsmerter
  • Uro i benene
  • Menstruationsforstyrrelser
  • Mælkeflåd

Meget sjældne

Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader (fortrinsvis fra hud og slimhinder)
  • Grøn stær ****
  • Blødning i mave-tarm-kanalen
  • Allergiske reaktioner (i enkelte tilfælde er set allergisk hævelse af ansigt og strube eller anafylaktisk shock)
  • Serotoninsyndrom **
  • Langvarig smertefuld erektion
  • Alvorlige hudreaktioner
  • Overfølsomhed over for sollys
  • Væskeophobning i fx arme og ben

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Nældefeber

Ikke kendt

Potentielt alvorlige bivirkninger

  • Tinnitus
  • Tyktarmsbetændelse
  • Blødning efter fødsel ***
  • Aggressivitet
  • Selvmordstanker eller -adfærd

Oftest ikke alvorlige bivirkninger

  • Tænderskæren

* Der er set tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuelle forstyrrelser (fx impotens, nedsat sexlyst) er blevet ved, efter behandlingen med SSRI- eller SNRI-midler er stoppet.

** Serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand) og malignt neuroleptikasyndrom (bl.a. muskelstivhed, ufrivillige bevægelser i arme og ben, rystelser, forvirring, tale- og synkebesvær, høj feber, ustabilt blodtryk) er forekommet ved anvendelse af SSRI-midler. Begge tilstande kan være alvorlige og kræver hurtig lægehjælp. Risikoen forøges ved samtidig brug af en række andre midler, herunder andre midler mod depression, visse midler mod migræne, visse stærke smertestillende midler og midler mod psykoser.

*** Øget risiko for blødning efter fødsel er set ved behandling inden for 1 måned før fødslen med SSRI- eller SNRI -midler.

**** Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.

Det skal du vide, når du tager medicinen

Priser, pakninger og tilskud

Tilskud

Paroxetin "Nordic Prime" 20 mg / 60 stk. (blister)

Paroxetin

Lægemiddelform

Filmovertrukne tabletter 20 mg

Pris

266,55 kr. (4,44 kr. pr. enhed)

Generelt medicintilskud

Receptpligtigt, flere udleveringer

Billigste erstatning

Paroxetin "Stada" 20 mg / 60 stk. (blister) - 252,30 kr. (4,21 kr. pr. enhed)

Paroxetin "Teva" 20 mg / 60 stk. (blister) - 252,30 kr. (4,21 kr. pr. enhed)

Revisionsdato

Tirsdag den 27. januar 2026. Priserne er dog gældende pr.mandag den 16. februar 2026.

Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.