Dette lægemiddel kan give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Meget almindelige
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Seksuelle forstyrrelser *
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Almindelige
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Synsforstyrrelser (fx sløret syn)
- For meget kolesterol i blodet
- Rysten
- Svimmelhed
- Koncentrationsbesvær
- Søvnighed
- Uro og rastløshed
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
- Diarré
- Forstoppelse
- Mundtørhed
- Opkastning
- Kraftesløshed
- Vægtøgning
- Nedsat appetit
- Hovedpine
- Søvnløshed
- Unormale drømme
- Gaben
- Øget svedtendens
Ikke almindelige
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Tendens til blødninger (oftest fra hud eller slimhinder)
- Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer
- Ændringer i blodtrykket (forbigående)
- Bivirkninger fra bevægeapparatet
- Forvirring
- Hallucinationer
- Manglende vandladning
- Ufrivillig vandladning
- Småblødninger i hud og slimhinder
- Blodtryksfald når man rejser sig
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
- Hurtig hjerterytme
- Forstørrede pupiller ****
- Hudkløe
- Hududslæt
Sjældne
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Langsom puls
- Øget mængde af hormonet prolaktin i blodet
- Leverpåvirkning
- For lidt natrium i blodet (særligt hos ældre)
- Kramper
- Ledsmerter
- Motorisk uro
- Angst
- Manier
- Panikanfald
- Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
- Muskelsmerter
- Uro i benene
- Menstruationsforstyrrelser
- Mælkeflåd
Meget sjældne
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader (fortrinsvis fra hud og slimhinder)
- Grøn stær ****
- Blødning i mave-tarm-kanalen
- Allergiske reaktioner (i enkelte tilfælde er set allergisk hævelse af ansigt og strube eller anafylaktisk shock)
- Serotoninsyndrom **
- Langvarig smertefuld erektion
- Alvorlige hudreaktioner
- Overfølsomhed over for sollys
- Væskeophobning i fx arme og ben
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
Potentielt alvorlige bivirkninger
- Tinnitus
- Tyktarmsbetændelse
- Blødning efter fødsel ***
- Aggressivitet
- Selvmordstanker eller -adfærd
Oftest ikke alvorlige bivirkninger
* Der er set tilfælde, hvor bivirkninger relateret til seksuelle forstyrrelser (fx impotens, nedsat sexlyst) er blevet ved, efter behandlingen med SSRI- eller SNRI-midler er stoppet.
** Serotoninsyndrom (bl.a. feber, stivhed, rysten, muskelkramper og ændret mental tilstand) og malignt neuroleptikasyndrom (bl.a. muskelstivhed, ufrivillige bevægelser i arme og ben, rystelser, forvirring, tale- og synkebesvær, høj feber, ustabilt blodtryk) er forekommet ved anvendelse af SSRI-midler. Begge tilstande kan være alvorlige og kræver hurtig lægehjælp. Risikoen forøges ved samtidig brug af en række andre midler, herunder andre midler mod depression, visse midler mod migræne, visse stærke smertestillende midler og midler mod psykoser.
*** Øget risiko for blødning efter fødsel er set ved behandling inden for 1 måned før fødslen med SSRI- eller SNRI -midler.
**** Lægemidlet kan i ganske sjældne tilfælde og hos særligt sårbare (ved høj langsynethed, ved fremskreden grå stær og hos asiatere) medføre akut grøn stær.
Praktiske erfaringer
- Generelt vil man ofte opleve forbigående bivirkninger fra mave-tarmkanalen som kvalme, opkastning og diarré ved SSRI-midler som Paxicur. Andre almindelige bivirkninger, der ofte ses i starten af behandlingen er søvnbesvær, nervøsitet og ængstelse.
- Seksuelle forstyrrelser som bl.a. nedsat sexlyst og impotens forekommer også ofte. De vil i mange tilfælde vare ved under hele behandlingen og nogle gange også efter behandlingen er stoppet. Hvis man oplever disse bivirkninger kan det overvejes at skifte til et middel af en anden type, hvor risikoen er mindre eller hvor denne type bivirkninger slet ikke ses.
- En særlig type forstyrrelse af hjerterytmen (forlænget QT-interval), der kan give risiko for alvorlig hjertepåvirkning, er set ved behandling med Paxicur. Forsigtighed anbefales, hvis man har øget risiko for forlænget QT-interval, se afsnittet om Særlige hensyn.
- Visse bivirkninger som fx træthed og søvnforstyrrelser kan være vanskelige at skelne fra depressionssymptomer.