Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Brug af anden medicin sammen med Prezista kan være afhængig af, om Prezista anvendes sammen med ritonavir eller cobicistat.
Generelt:
- Rifampicin (tuberkulosemiddel) og naturlægemidler med perikon må ikke anvendes sammen med Prezista, da de kan nedsætte virkningen af Prezista.
- Samtidig behandling med en lang række lægemidler kan ændre virkningen af såvel Prezista som af de andre lægemidler. Derfor er der en lang række lægemidler, som Prezista ikke må anvendes sammen med, fx visse antidepressiva.
- Prezista må ikke anvendes samtidig med visse midler mod psykoser (pimozid, quetiapin, sertindol) eller dabigatran (blodfortyndende middel), da Prezista øger virkningen af disse.
- Prezista må ikke anvendes samtidig med dapoxetin (mod for tidlig sædafgang), domperidon (mod kvalme/opkastning), naloxegol (afføringsmiddel).
- Prezista må ikke tages samtidig med avanafil (middel mod impotens), sildenafil (mod forhøjet blodtryk i lungernes blodkar) og visse kolesterolsænkende midler (simvastatin). Prezista øger virkningen af de kolesterolsænkende midler (atorvastatin, pravastatin og rosuvastatin) og midler mod impotens (sildenafil, tadalafil, vardenafil).
- Prezista øger virkningen af rifabutin (tuberkulosemiddel).
- Prezista bør ikke anvendes sammen med everolimus og irinotecan (celledræbende midler, blodfortyndende midler (apixaban, dabigatran, rivaroxaban) eller clopidogrel ((blodpladehæmmende middel).
Sammen med ritonavir, desuden:
- Prezista sammen med ritonavir nedsætter virkningen af fx metadon (stærkt smertestillende middel) og svangerskabsforebyggende midler med hormoner, fx p-piller. Prezista bør derfor ikke anvendes sammen med disse midler.
- Prezista sammen med ritonavir øger virkningen af digoxin (hjertemiddel).
Sammen med cobicistat, desuden:
- Prezista sammen med cobicistat må ikke tages sammen med en række andre HIV-midler.
- Ved samtidig brug af en række HIV-midler og Prezista sammen med cobicistat nedsættes nyrernes funktion.
- Prezista sammen med cobicistat kan forøge virkningen af metadon (stærkt smertestillende middel).
- Prezista sammen med cobicistat kan øge plasmakoncentrationen af visse antidepressiva (amitriptylin, imipramin og nortriptylin).
- Ved samtidig brug af Prezista og metformin (middel mod diabetes 2) kan det være nødvendigt at ændre dosis af metformin.