Quinsair

Findes som inhalationsvæske.

Voksne

• 240 mg 2 gange i døgnet i 28 dage.
• Dosis bør tages med ca. 12 timers mellemrum.
• Efter 28 dages behandling holdes en pause på 28 dage.

Bemærk

• Glemt dosis
  • Du skal straks tage den glemte dosis, hvis der er mindst 8 timer til tidspunktet for næste dosis.
  • Hvis der er mindre end 8 timer til tidspunktet for næste dosis, skal du springe den glemte dosis over.
  • Du må aldrig tage dobbeltdosis.
• Hvis du tager flere typer inhalationsmedicin, bør rækkefølgen være:
  • bronkieudvidende middel (5-15 min før inhalation af mannitol)
  • mannitol
  • fysioterapi/motion
  • evt. dornase alfa
  • Quinsair
• Inhalationsvæsken inhaleres ufortyndet i løbet af 5 minutter vha. Zirela-nebulisatorhåndsæt og Zirela-aerosolhoved, se Håndtering og holdbarhed.
• Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 18 år.

Læs mere om hvordan du tager din medicin

Læs mere om gravide og medicin

Læs mere om ammende og medicin.

Quinsair bør ikke anvendes, hvis du har:

• overfølsomhed over for andre fluorquinoloner.
• haft sygdom i senerne (fx betændelse i en sene) i forbindelse med tidligere behandling med fluorquinoloner.
• epilepsi.
• haft den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis på et tidligere tidspunkt.

• Quinsair skal anvendes med forsigtighed, hvis du har:
  • visse medfødte hjerterytmeforstyrrelser.
  • alvorligt hjertesvigt.
  • blodprop i hjertet.
  • forstyrrelser i saltbalancen, fx for lidt kalium i blodet.
• Fordele og risici ved brug af Quinsair bliver omhyggeligt vurderet før opstart af behandlingen, hvis du tidligere har haft fx, udposning på hovedpulsåren (aortaaneurisme), eller hvis nogen i din familie har haft udposninger på en pulsåre (aneurismer).
• Hvis du har en hjerteklap og samtidig har fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, forhøjet blodtryk, leddegigt og betændelse i hjerteklappen, er der risiko for problemer med hjerteklapsygdom under behandlingen. Derfor skal du øjeblikkeligt kontakte en læge, hvis du oplever:

• akut åndenød
• nyopstået hjertebanken
• væskeansamling i maven eller benene.

• Risikoen for forværring af seneskedehindebetændelse og andre seneskader er forhøjet hos ældre, ved nedsat nyrefunktion, hos organtransplanterede og ved samtidig behandling med binyrebarkhormoner.
• Du skal afbryde behandlingen ved smerte og betændelse i arme/ben, som er de første tegn på sene-bivirkninger, fx seneskedebetændelse. Derefter skal du straks kontakte en læge samt aflaste berørte arm/ben.
• Det er vigtigt, at du straks kontakter din læge/lægevagt i tilfælde af pludselige smerter i mave, bryst eller ryg.
• Det er vigtigt, at du straks kontakter egen læge, hvis du får flg. symptomer under behandling med Quinsair:

• nedsat appetit, gulsot (gulfarvning af hud og øjne), mørkfarvet urin, hudkløe og mavesmerter, da de kan være tegn på en leversygdom.
• smerter, brændende fornemmelse, snurren, følelsesløshed eller svaghed i arme og ben, da de kan være tegn på perifer neuropati (nervebetændelse i arme og ben).
• nedsat syn eller anden påvirkning af øjnene, da du straks skal undersøges af en øjenlæge.

• Før opstart af behandling vil lægen specielt vurdere fordel og risiko, hvis du fx har udposning på en stor blodåre eller tidligere har haft rift i aortavæggen, hvis nogen i din familie tidligere har haft disse lidelser. eller hvis der er risiko for andre sygdomme, fx visse bindevævssygdomme, for højt blodtryk eller åreforkalkning.
• Hvis du pludseligt får kraftige smerter i mave, bryst eller ryg, skal du straks tage på skadestuen.

Nedsat nyrefunktion
Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-20 ml/min).

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

• Under samtidig behandling med K-vitamin-antagonister kontrolleres blodets evne til at størkne, som hæmmes af Quinsair.
• Samtidig brug af lægemidler, der påvirker ekg, øger risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.
• Quinsair øger virkningen af tacrolimus (middel mod afstødning af organer efter transplantationer). Derfor kan det være nødvendigt at ændre dosis af tacrolimus.
• Samtidig brug af binyrebarkhormoner bør undgås.